Det Er Din Hjerne På Pot
3.0
Da de to venner Harold (Cho) og Kumar (Penn) får et ædeflip, efter at have røget sig skæve, vil de tage på White Castle og spise burgere, men turen dertil bliver mere end problematisk.
I samme stil som den tåbelige ”Dude, Where’s My Car”, der også blev instrueret af Leiner, udfolder den tynde historie sig også her, men den er langt sjovere, måske fordi at det lige lykkes ikke at køre den tåbelige, men indfaldsrige historie for langt ud som i føromtalte, mens vore to hovedpersoner der forsøger at komme frem til en gang mad, møder en masse underlige personer og støder ind i de mest bizarre situationer undervejs.
Man kunne ønske at man havde sorteret lidt i ideerne, for ikke alle er lige sjove, nogle slet ikke, som den med geparden, men andre er bare så langt ude og tillige så fantastisk godt timet, at man kun kan blive i godt humør af det og grine, som da Kumar står og tisser op af en busk inde i en skov og en underlige fætter tilfældigt dukker op og begynder at stå og tisse lige ved siden af.
Humoren kører på det latrinære, er fyldt med homofobi og seksuelle skudsmål og det er lavkomik, men det virker, også selv om det ikke er en synderligt vellavet film. Det er heller ikke en film man roser for dens skuespil, men Penn skal alligevel fremhæves, han underspiller på den mest morsomme og charmante måde.
Jeg måtte i hvert fald overgive mig overfor denne lille bagatel af en stupid griner-film om verden set igennem en pot-tåge.

27/07-2005