Galskabens Bolig
5.0
Hitler’s (Ganz) sidste dage gemt i bunkeren i Berlin, hovedsagligt set igennem øjnene på en ung kvinde (Lara) der arbejdede for ham.
Både som historisk dokument, for en sjældent gangs skyld fra en tysk vinkel, om en af historiens vigtigste begivenheder og som spændende og vedkommende fortælling, om galskab, forfald og som syn på mennesket i yderliggående situationer, fungerer denne velproduceret og stærke film noget nær perfekt og giver et både rædselsvækkende, men også meget menneskeligt og nuanceret billede af hvad der skete de sidste dage inden Nazi-tyskland bukkede under, og hvem de mennesker som vi ellers næsten altid kun får portrætteret som ondskaben selv, egentlig var, i hvert fald i deres sidste tid.
Det er et indblik bag facaden på ekstremismen i dens værste form og med kameraet som vidne, tages vi med helt tæt på begivenhederne og en bred vifte af historiske personligheder, der fremstilles som mennesker af kød og blod, mens vi i enkelte klip følger krigens gang udenfor og det alt sammen uden at ty til nemme løsninger for at bortforklare, eller give os ensidige fremstillinger af skikkelserne.
Spilletiden er lang og persongalleriet mangfoldigt, men når der spilles så ægte som her og filmen tør give sig tid til at gå ind i de enkelte personer, gøre det så ægte og fuldendt og når så tonen og stilen rammes så realistisk skræmmende som her, så føles det aldrig uvedkommende eller kedeligt.
Som Hitler er Ganz ganske enkelt genial og selv om jeg kunne ønske mig, at man lærte Hitler bedre at kende, hvad der bevægede ham bagom hans identitet, så er portrættet så ærligt renset for sensationalistisk patos eller overspil som det kan være. Tillige er det så en kompleks fremstilling, at vi får indtryk af ham, både som den psykisk syge fører han var blevet (eller altid var, bare her eskaleret) og som følende og medfølende menneske (for den side har han vel også haft) og ingen har vel for alvor kendt Hitler når det kommer til det.
”Der Untergang” er en særdeles vigtig og interessant film og tæt på at være et stort mesterværk, der både giver indblik i den såkaldte ”ondskab” og en forståelse af det nazistiske magtapparats opbyggelse, der gjorde at ingen fra inderkredsen hverken turde eller kunne afsætte Hitler og stoppe galskaben for alvor, og imens fester de løs i bunkeren, begår selvmord på stribe og myrder deres børn i fanatismens navn.
Både som historisk dokument, for en sjældent gangs skyld fra en tysk vinkel, om en af historiens vigtigste begivenheder og som spændende og vedkommende fortælling, om galskab, forfald og som syn på mennesket i yderliggående situationer, fungerer denne velproduceret og stærke film noget nær perfekt og giver et både rædselsvækkende, men også meget menneskeligt og nuanceret billede af hvad der skete de sidste dage inden Nazi-tyskland bukkede under, og hvem de mennesker som vi ellers næsten altid kun får portrætteret som ondskaben selv, egentlig var, i hvert fald i deres sidste tid.
Det er et indblik bag facaden på ekstremismen i dens værste form og med kameraet som vidne, tages vi med helt tæt på begivenhederne og en bred vifte af historiske personligheder, der fremstilles som mennesker af kød og blod, mens vi i enkelte klip følger krigens gang udenfor og det alt sammen uden at ty til nemme løsninger for at bortforklare, eller give os ensidige fremstillinger af skikkelserne.
Spilletiden er lang og persongalleriet mangfoldigt, men når der spilles så ægte som her og filmen tør give sig tid til at gå ind i de enkelte personer, gøre det så ægte og fuldendt og når så tonen og stilen rammes så realistisk skræmmende som her, så føles det aldrig uvedkommende eller kedeligt.
Som Hitler er Ganz ganske enkelt genial og selv om jeg kunne ønske mig, at man lærte Hitler bedre at kende, hvad der bevægede ham bagom hans identitet, så er portrættet så ærligt renset for sensationalistisk patos eller overspil som det kan være. Tillige er det så en kompleks fremstilling, at vi får indtryk af ham, både som den psykisk syge fører han var blevet (eller altid var, bare her eskaleret) og som følende og medfølende menneske (for den side har han vel også haft) og ingen har vel for alvor kendt Hitler når det kommer til det.
”Der Untergang” er en særdeles vigtig og interessant film og tæt på at være et stort mesterværk, der både giver indblik i den såkaldte ”ondskab” og en forståelse af det nazistiske magtapparats opbyggelse, der gjorde at ingen fra inderkredsen hverken turde eller kunne afsætte Hitler og stoppe galskaben for alvor, og imens fester de løs i bunkeren, begår selvmord på stribe og myrder deres børn i fanatismens navn.
28/07-2005
