Ujævn forestilling
3.0
Selv om, som én af avisanmelderne gør det, man nok kan sætte spørgsmålstegn ved troværdigheden af Arnakkes onde ånds motivation for at forsure vor hovedpersons tilværelse, så er det ikke et afgørende problem for min vurdering af filmen. Idéen med det gennemgående parallelspor mellem fortid(?) og "nutid" er sjovt nok også overraskende velfungerende, om end man flere gange må tage sig i at blive irriteret over afbrydelserne i den intense fortælling om oplevelserne på Newfoundland, som er filmens helt store attraktion.
Filmens problemer ligger snarere i skuespillerpræstationerne og i særdeleshed hovedpersonen Nicolai Coster Waldaus præstation: Han ligner mest af alt en frisk og nobel 25-årig økonomistuderende anno 200X - helt konkret forstærket af en eklatant "bøf": Waldau har LYSE STRIBER i håret(!) Han mumler i skægget og signalerer på intet tidspunkt en anden personlighed, end dén vi fik at se i "Nattevagten". Vi er meget langt fra skandinavisk litteraturhistories højspændte vanvids-drama med Coster Waldaus Arnakke ved roret, endskønt han flankeres af gode skuespillere såsom Stuart Graham i rollen som hans dødsfjende.
Alt i alt en ret ujævn filmoplevelse svingende fra det virkelig fascinerende (især billedsiden) og spændende til det rene venstrehåndsarbejde, som irriterer én grusomt.
Filmens problemer ligger snarere i skuespillerpræstationerne og i særdeleshed hovedpersonen Nicolai Coster Waldaus præstation: Han ligner mest af alt en frisk og nobel 25-årig økonomistuderende anno 200X - helt konkret forstærket af en eklatant "bøf": Waldau har LYSE STRIBER i håret(!) Han mumler i skægget og signalerer på intet tidspunkt en anden personlighed, end dén vi fik at se i "Nattevagten". Vi er meget langt fra skandinavisk litteraturhistories højspændte vanvids-drama med Coster Waldaus Arnakke ved roret, endskønt han flankeres af gode skuespillere såsom Stuart Graham i rollen som hans dødsfjende.
Alt i alt en ret ujævn filmoplevelse svingende fra det virkelig fascinerende (især billedsiden) og spændende til det rene venstrehåndsarbejde, som irriterer én grusomt.
28/07-2005
