007 I Realistiske Rammer
5.0
Efterfølger til ”The Bourne Identity”.
Den tidligere agent, der lider af hukommelsestab, må forlade sig frivillige eksil i Indien, da han og hans kæreste overfaldes og sporene peger mod Europa.
Efter at Doug Liman så fint har omsat Robert Ludlum’s agentroman ”The Bourne Identity” til film i 2002, er det nu blevet den britiske Greengrass’ tur til at prøve sig inden for actionfilmen og det slipper han mere end hæderligt fra med denne efterfølger. Ja faktisk slipper han rigtigt godt fra det.
Greengrass har før begået den semi-dokumentariske spillefilm ”Bloody Sunday” og stilen fra denne har han taget med sig over til ”The Bourne Supremacy” og den realistisk tone står i fin kontrast til de urealistisk optrin, der må ske i en action- og agent-film og giver den en troværdighed som er de færreste, ofte opulente film i genren, såsom James Bond forundt. Heri ligger også meget af filmens spænding, da den derved adskiller sig fra andre lignende historier, for her sidder man med følelsen af, at det næsten er lige før vi tror, det vi ser kunne lade sig gøre.
Historien er i bund og grund måske intet særligt, men når den præsenteres så intelligent som her og med kameraet som tæt beskuer, så virker den sådan. Stilen er naturalistisk og i uglamourøse rammer præsenteres vi langsomt for plottet, hvor brikkerne lægges en efter en og giver os til lidt efter lidt et billede af hvad hele affæren går ud på.
I hovedrollen giver Damon tillige en kompleks og besnærende præstation, der gør at man tror på ham som menneske, trods hans til tider usandsynlige evner (som overmenneske) for at overleve og klare sig i ekstreme situationer. Filmen er ligeledes godt besat i de mange vigtige biroller.
Så vil man bydes på prima action og bundsolid spænding i en velproduceret film, så er den slet ikke dum. Nu kan vi så bare glæde os til efterfølgeren ”The Bourne Ultimatum”, som filmen så fint lægger op til.
Den tidligere agent, der lider af hukommelsestab, må forlade sig frivillige eksil i Indien, da han og hans kæreste overfaldes og sporene peger mod Europa.
Efter at Doug Liman så fint har omsat Robert Ludlum’s agentroman ”The Bourne Identity” til film i 2002, er det nu blevet den britiske Greengrass’ tur til at prøve sig inden for actionfilmen og det slipper han mere end hæderligt fra med denne efterfølger. Ja faktisk slipper han rigtigt godt fra det.
Greengrass har før begået den semi-dokumentariske spillefilm ”Bloody Sunday” og stilen fra denne har han taget med sig over til ”The Bourne Supremacy” og den realistisk tone står i fin kontrast til de urealistisk optrin, der må ske i en action- og agent-film og giver den en troværdighed som er de færreste, ofte opulente film i genren, såsom James Bond forundt. Heri ligger også meget af filmens spænding, da den derved adskiller sig fra andre lignende historier, for her sidder man med følelsen af, at det næsten er lige før vi tror, det vi ser kunne lade sig gøre.
Historien er i bund og grund måske intet særligt, men når den præsenteres så intelligent som her og med kameraet som tæt beskuer, så virker den sådan. Stilen er naturalistisk og i uglamourøse rammer præsenteres vi langsomt for plottet, hvor brikkerne lægges en efter en og giver os til lidt efter lidt et billede af hvad hele affæren går ud på.
I hovedrollen giver Damon tillige en kompleks og besnærende præstation, der gør at man tror på ham som menneske, trods hans til tider usandsynlige evner (som overmenneske) for at overleve og klare sig i ekstreme situationer. Filmen er ligeledes godt besat i de mange vigtige biroller.
Så vil man bydes på prima action og bundsolid spænding i en velproduceret film, så er den slet ikke dum. Nu kan vi så bare glæde os til efterfølgeren ”The Bourne Ultimatum”, som filmen så fint lægger op til.
30/07-2005
