Den Perfekte Kvinde Findes....

1.0
Familien Eberhart flytter til den lille by Stepford, hvor alle kvinderne er så perfekte, at det vækker mistanke hos Joanna Eberhart (Kidman) og noget er da også rivende galt.

Instruktør Oz, der har leveret en del tvivlsomme produktioner, prøver med dette remake af 1975 filmen af samme navn, at lave en film der kombinere vedkommende satire og komedie med en sci-fic thriller-del, alle tre parter mislykket og samspillet mellem dem fungerer ikke. Det er hverken specielt tankevækkende, morsomt eller uhyggeligt, men særdeles anstrengende og middelmådig.

Bevares, den er da smukt designet og Kidman spiller da hovedrollen overbevisende. Men den inkonsekvente handling, der er både uopfindsom og for langt ude, er fortalt så totalt blottet for sjove indfald og spændende øjeblikke, at det er et mirakel at det næsten kan lade sig gøre. Den slutter derudover så kvalmende og politisk korrekt, at man er tæt på at få brækfornemmelser af et i øvrigt stillestående klimaks. Et klimaks der går i stå i en sådan grad, at man mistænker Oz for, ikke at have kunne finde ud af hvad han har skulle stille op med det.
The Stepford Wives