Bliver Ved Forsøget
3.0
Den rige Vargas (Banderas) får tilsendt sin kommende kone (Jolie), uden at kende hende. Han forelsker sig ikke desto mindre stormfuldt i hende, men ikke alt er som det ser ud.
Den på filmfronten forholdsvis ukendte Cristofer, prøver her at levere et remake af den franske ”La Siréne du Mississipi” fra 1969 af legendariske Truffaut og det slipper han kun hæderligt fra.
Da jeg ikke har set originalversionen siden jeg var et stort barn (eller meget ung mand?), skal jeg afholde mig fra at sammenligne, men som film i sig selv, så er ”Original Sin” intet særligt, trods dens gode intentioner.
Det er en film om bedrag og menneskeligt begær, der ender med at overtage en mands liv så meget, at han mister sig selv i forsøget på at holde fast i en drøm der aldrig har været virkelig. Som så mange gode mænd før ham på film, må han bukke under for den femme fatale der så ofte kommer stærke mænd på tværs og med sex og kvindelist får dem på krogen, styret for meget af id’et som de er.
Men trods gode hensigter, så er det svært at leve sig ind i personerne i ”Original Sin”, de virker for langt væk for publikum og handlingen virker ofte træg og trækkes unødigt i langdrag. Det er et forsøg på at lave kunst (som Sandmand ville have sagt det) og det er da prisværdigt, men det bliver ved forsøget.
Den på filmfronten forholdsvis ukendte Cristofer, prøver her at levere et remake af den franske ”La Siréne du Mississipi” fra 1969 af legendariske Truffaut og det slipper han kun hæderligt fra.
Da jeg ikke har set originalversionen siden jeg var et stort barn (eller meget ung mand?), skal jeg afholde mig fra at sammenligne, men som film i sig selv, så er ”Original Sin” intet særligt, trods dens gode intentioner.
Det er en film om bedrag og menneskeligt begær, der ender med at overtage en mands liv så meget, at han mister sig selv i forsøget på at holde fast i en drøm der aldrig har været virkelig. Som så mange gode mænd før ham på film, må han bukke under for den femme fatale der så ofte kommer stærke mænd på tværs og med sex og kvindelist får dem på krogen, styret for meget af id’et som de er.
Men trods gode hensigter, så er det svært at leve sig ind i personerne i ”Original Sin”, de virker for langt væk for publikum og handlingen virker ofte træg og trækkes unødigt i langdrag. Det er et forsøg på at lave kunst (som Sandmand ville have sagt det) og det er da prisværdigt, men det bliver ved forsøget.
31/07-2005
