Når Sandheden Skal Frem

3.0
På vej på arbejde, kidnappes den rige Wayne (Redford) af en tidligere ansat (Dafoe), der forlanger løsepenge af familien.

”The Clearing” er en fin lille thriller, der uden de store armbevægelser formår både at fortælle den spændende historie om selve kidnapningen, men også samtidig handler om de ting der gemmer sig bag facaden i den rige familien, der nu kommer til overfladen, uden at den gør det til noget sensationelt eller sindsoprivende, den holder det såmænd bare på et realistisk plan.

Filmens største force er, at den krydsklipper mellem de to handlingsforløb, der følger to forskellige tidslinier, så den grufulde sandhed om hvor kidnapningen er på vej hen går op for os, udfra hvad vi ser til familien og det de hører, mens vi endnu ikke har fået slutningen på selve kidnapningen. Det giver en ubehagelige og hjælpeløs følelse at følge gerningsmand og offer på denne måde og det er flot gjort.

Der spilles generelt godt, Redford er overbevisende, Dafoe endnu mere. Også Mirren skal fremhæves for en tvetydig rolle som den ventende husfrue, der er bange for at miste sin mand på mere end en måde og derfor måske slet ikke er så utilfreds med hvordan det hele løser sig.

Filmen havde måske fortjent en lidt højere bedømmelse, men den kører i et meget adstadigt tempo og visse scener føles for lange, men kan man leve med det, så skal man ikke holde sig tilbage med at få den set.
The Clearing