Tamahori på speed!
1.0
I Hollywood laver man film på følgende måde: Ligeså snart en film har fået økonomisk succes, går man straks i gang med en efterfølger. Resultaterne er næsten altid katastrofale, og denne her er ingen undtagelse. Filmen blev en stor fiasko og fortjent nok, når man har set denne stinkbombe.
Jeg er stadig en stor fan af Rob Cohens xXx, som jeg fandt fantastisk underholdende og ekstremt godt lavet. xXx var en forfriskende James Bond blanding og havde en europæisk stemning over sig, krydret med overdrevet action og en Vin Diesel, som havde et selvironisk smil på læben, som gjorde hele filmen værd at se. Denne gang forsøger man sig med hip hop stilen, og man har fundet selveste Ice Cube til at redde menneskeheden. Filmen er en skandale på alle tænkelige områder. Overlad hele verden i hænderne på kriminelle rappere, og så er du i sikkerhed?? Fed ide.
Lad os bare starte med historien. Historien er tyndere end toiletpapir, men den kunne man måske tilgive, hvis man fik noget for pengene på actionsiden. Surprise surprise – den holder ikke engang det den lover på actionsiden. Filmen er ganske enkelt katastrofalt opbygget, at man keder sig under de sjuskede actionscener. Der er simpelthen ikke dynamik nok i dem, hvorimod etteren netop vandt på det punkt. Cohen havde i det mindst sans for actionen, og han forstod, hvordan man brugte folk som Vin Diesel i denne slags roller.
Skuespillet er håbløst og fejlcastet. Største bommert er nok Ice Cube, som render rundt og har et udtryk, mens han affyrer den ene smart ass replik efter den anden. Han tror selv, at han er så skide smart og cool, men det er han bare ikke, og man skal eddermanme være en hardcore Ice Cube fan, for at finde ham god. Jeg havde engang stor respekt for Samuel L Jackson og Dafoe, men de ødelægger deres ry ved at medvirke i hjernedøde film, som denne her. For hvad?? For pengenes skyld?? Er i ikke rige nok eller hvad?? Utroligt hvad to respektable herre som dem lægger navn til?? Og Tamahori, som ellers gav os den fantastiske The Edge. Vor herre bevares!
Alt i alt lever xXx 2 op til sit rygte. Den er pissehamrende ringe på alle, og jeg mener virkelig alle tænkelige fronter. Søger man blot et par timers tidsfordriv, burde du også holde dig væk. Filmen giver dig intet andet end hovedpine. Selv med minimale forventninger skuffer den, det er faktisk uhyggeligt, at man kan fejle så grusomt. Jeg håber virkelig, at det var et wake up call for instruktøren, og at han i fremtiden ville holde sig langt fra actionfilm. xXx 2 ligger selvfølgelig op til 3’eren, men efter fiaskoen tror jeg næppe den er på tale.

02/08-2005