storslået filmkunst
5.0
Badlands, Terrence Malicks eminente spillefilmsdebut, er baseret på den virkelige historie om Charles Starkweather og Caril Fugate, der i 1958 chokerede hele Amerika med deres morderiske udskejelser. Dette forklarer den stærke realisme, som filmen besidder, men i modsætning til diverse andre af denne slags hæmmede based-on-a-true-story film, så formår Badlands at kaste sig fri fra virkelighedens indskærpede rammer og være et både kunstnerisk og poetisk filmværk i absolut verdensklasse. Al ros og respekt skal gå til manuskriptforfatteren og instruktøren Malick, der ikke ligefrem kan kaldes en synderlig produktiv filmmager, da han i løbet af de sidste 32 år ikke har beriget filmverdenen med mere end tre film. Hans fjerde (A New World) er dog på vej, og denne er tilsyneladende klassisk Malick, der via sine film udviser en stærk respekt og kærlighed til naturens smukke luner. Dette blev visualiseret mest tydeligt i det ubestridte og hjerteskærende poetiske mesterværk The Thin Red Line, der for mig står som en af mine absolutte yndlingsfilm gennem Malicks anderledes, originale og dybt inspirerende tilgang. Som mesterinstruktør er Malick en af filmhistoriens mest unikke og fascinerende, og man kan derfor ikke andet end at beklage, at det ikke er blevet til mere end et fåtal af film, som han har velsignet os med, men da hver enkelt af dem er så kvalitativ gennemførte, ville det nærmest være hyklerisk at kritisere Malick for dette. Badlands indledte hans opsigtsvækkende karriere, og filmen er i al dens enkelhed både en vidunderlig og nedslående oplevelse, præcis som Thin…
Malick skildrer med en stærk indsigt intim-sfæren hos et morderisk ægtepar, og hans portrættering er både nuanceret og sofistikeret, uden en evident subjektiv fordømmelse eller decideret stillingtagen fra Malicks side. I andre tilfælde kunne denne indfaldsvinkel nemt påstemples umoralsk, men Malick er mere fascineret af de to hovedpersoners brud med samfundet end deres mordertogt. Vi får ikke udpenslet dybdegående karakterforklaringer eller bagvedliggende motiver for deres handlinger, hvorudfra de kreerer deres egne moralske love. I hovedrollerne leverer Martin Sheen og Sissy Spacek absolut uforglemmelige pragtpræstationer, hvor disse to personer indledningsvis finder frihed og eskapisme i hinanden. Spacek flygter fra hendes emotionelle problemer (upopularitet), og Sheen finder følelsesmæssig tilfredsstillelse i hendes nærvær. Portrættet af disse to er hudløs ærligt, hvor denne inderlige og anderledes kærlighedsfortælling dog aldrig forfalder til overromantiserede klicheer.
Sheens (der føler sig hævet over døden, træder op på en død ko) udseende bringer i filmen (og hos personerne) mindelser om James Dean, og han anser da også sig selv for at være en subtil samfundsrebel, hvis sociale status og selvværdsfølelse visualiseres af Malick gennem Sheens arbejde. Indledningsvis er han en skraldemand, en af samfundets mest underværdsatte job, hvorefter han opgraderer sig selv kvægpasser, hvor disses tilfangetagen indikerer hans følelse af at være fanget i et samfund, der dikterer hans opførsel. Bruddet på denne udforskes ikke synderlig meget fra Malicks side, der i stedet svinger filmen over i en slags naturpræget eksistentialisme. Sheen og Spacek indleder en odysse tilbage til den fundamentale overlevelse og primitive og selvforsøgende livsførelse i naturen. Man bemærker, at det er den menneskeskabte ondskab (navnlig pistoler), der er tragediekatalysator (mordet på faderen, Sheens frustration over manglende fiskeegenskaber, hvorved han tiltrækker sig opmærksomhed), og dette er en fin og egentlig smuk pointe fra Malicks side.
Det er ret åbenlyst, at favoritinstruktøren Tarantino elsker og finder inspiration i Badlands. Hans manuskript (der helt klart fortjente en meget bedre film end Stones overgearede resultat!) til Natural Born Killers kopierer flere elementer fra denne film, og så genbruges det ubeskrivelig smukke og enkle musiktema og voice-over stilen fra Badlands også i Scotts True Romance. Musikken fra diverse kunstner er i Badlands generelt fantastisk og en fremragende stemningssætter, mens billedsiden er overdådig, udtryksfuld og decideret malerisk. Badlands er en klassisk filmperle og overrumplende mesterværk, der indledte en af filmhistoriens mest beundringsværdige karriere.
Malick skildrer med en stærk indsigt intim-sfæren hos et morderisk ægtepar, og hans portrættering er både nuanceret og sofistikeret, uden en evident subjektiv fordømmelse eller decideret stillingtagen fra Malicks side. I andre tilfælde kunne denne indfaldsvinkel nemt påstemples umoralsk, men Malick er mere fascineret af de to hovedpersoners brud med samfundet end deres mordertogt. Vi får ikke udpenslet dybdegående karakterforklaringer eller bagvedliggende motiver for deres handlinger, hvorudfra de kreerer deres egne moralske love. I hovedrollerne leverer Martin Sheen og Sissy Spacek absolut uforglemmelige pragtpræstationer, hvor disse to personer indledningsvis finder frihed og eskapisme i hinanden. Spacek flygter fra hendes emotionelle problemer (upopularitet), og Sheen finder følelsesmæssig tilfredsstillelse i hendes nærvær. Portrættet af disse to er hudløs ærligt, hvor denne inderlige og anderledes kærlighedsfortælling dog aldrig forfalder til overromantiserede klicheer.
Sheens (der føler sig hævet over døden, træder op på en død ko) udseende bringer i filmen (og hos personerne) mindelser om James Dean, og han anser da også sig selv for at være en subtil samfundsrebel, hvis sociale status og selvværdsfølelse visualiseres af Malick gennem Sheens arbejde. Indledningsvis er han en skraldemand, en af samfundets mest underværdsatte job, hvorefter han opgraderer sig selv kvægpasser, hvor disses tilfangetagen indikerer hans følelse af at være fanget i et samfund, der dikterer hans opførsel. Bruddet på denne udforskes ikke synderlig meget fra Malicks side, der i stedet svinger filmen over i en slags naturpræget eksistentialisme. Sheen og Spacek indleder en odysse tilbage til den fundamentale overlevelse og primitive og selvforsøgende livsførelse i naturen. Man bemærker, at det er den menneskeskabte ondskab (navnlig pistoler), der er tragediekatalysator (mordet på faderen, Sheens frustration over manglende fiskeegenskaber, hvorved han tiltrækker sig opmærksomhed), og dette er en fin og egentlig smuk pointe fra Malicks side.
Det er ret åbenlyst, at favoritinstruktøren Tarantino elsker og finder inspiration i Badlands. Hans manuskript (der helt klart fortjente en meget bedre film end Stones overgearede resultat!) til Natural Born Killers kopierer flere elementer fra denne film, og så genbruges det ubeskrivelig smukke og enkle musiktema og voice-over stilen fra Badlands også i Scotts True Romance. Musikken fra diverse kunstner er i Badlands generelt fantastisk og en fremragende stemningssætter, mens billedsiden er overdådig, udtryksfuld og decideret malerisk. Badlands er en klassisk filmperle og overrumplende mesterværk, der indledte en af filmhistoriens mest beundringsværdige karriere.
04/08-2005
