that 80’s show
3.0
Tony Scott er en af Hollywoods dygtigste og mest konsekvente underholdere, der dog aldrig har opnået den samme bredtfavnende anerkendelse og respekt som storebroderen Ridley Scott. Dette skyldes at, på trods af at Scott er en i sandhed unik instruktør med letgenkendelige varemærker (tematisk, såvel som i virkemidlerne), så er hans film oftest lettere overfladiske og ikke synderlig dybdegående, set fra et følelsesmæssigt aspekt (den ubeskrivelige True Romance ekskluderet, naturligvis). Personkarakteristikken er dog altid gennemført og plausibelt, og Scott har et virtuost overblik over historieudfoldelsen, der gør, at man konstant er fanget af hans film. Scotts repertoire bugner med både seværdige og stærkt anbefalelsesværdige film, hvor kun den overgearede og utroværdige The Fan kan kaldes decideret mislykket og dårlig. Revenge udkom nogle år efter Scotts store gennembrudsfilm, den kultdyrkede og propaganderende Top Gun, og er hovedsagligt kun seværdig på grund af Scotts formidable øje og sans for den visuelle side.
Revenge er en simpel fortælling om hævn og selvtægt, der dog ikke svælger i voldsglorificerende sekvenser, men besidder et overraskende menneskelig hjerte, midt imellem de tilstedeværende brutaliteter. Scott har altid været kompromisløs og ganske eksplicit i action- og voldsscenerne, men han anvender disse som understøtter for de involverede personers psyke, hvorved man som publikum ikke bare bevidner afstumpet vold. Kevin Costner er god i en, for ham, velkendt rolle som charmerende hovedperson, hvis trivielle hverdag revolutioneres, da han forelsker sig i en magtfuld vens kone, udmærket spillet af Madeline Stowe. Bedre er Anthony Quinn dog som forsmået mand, der udstråler en enorm mængde hyklerisk autoritet. Revenge er i første halvdel et romantisk drama med trekantsdramatiske undertoner, men skifter så over i en actionfyldt og spændingsmættet, om end noget unuanceret, hævntogtsskildring. Overgangen er en smule abrupt og utroværdig, men Scott taber aldrig publikum. At der ikke er nogen nævneværdig dybde i de to hovedopdelinger trækker ned i helhedsindtrykket.
Som førnævnt så skal Revenge ses for Scotts signaturiske æstetiks skyld. Der er noget tidløst over de farverige billeder, skæve kameravinkler, den næsten maleriske belysning og ikke mindst de specielle kamerafiltre, der gør billederne mere intense og detaljerige. Den succesfulde virkning er endnu engang kreeret i samarbejde med fotografen Jeffrey Kimball, og her på det seneste kan man godt komme lidt til at savne dette varemærke fra Scott, der i sine seneste film er blevet mere ’redigeringsfokuseret’.
Revenge er en habil og uforpligtende underholdende sag med en lækker visuel side. Dog glemt 5 minutter efter rulleteksternes indmarch. 3 stjerner og en pil op.
Revenge er en simpel fortælling om hævn og selvtægt, der dog ikke svælger i voldsglorificerende sekvenser, men besidder et overraskende menneskelig hjerte, midt imellem de tilstedeværende brutaliteter. Scott har altid været kompromisløs og ganske eksplicit i action- og voldsscenerne, men han anvender disse som understøtter for de involverede personers psyke, hvorved man som publikum ikke bare bevidner afstumpet vold. Kevin Costner er god i en, for ham, velkendt rolle som charmerende hovedperson, hvis trivielle hverdag revolutioneres, da han forelsker sig i en magtfuld vens kone, udmærket spillet af Madeline Stowe. Bedre er Anthony Quinn dog som forsmået mand, der udstråler en enorm mængde hyklerisk autoritet. Revenge er i første halvdel et romantisk drama med trekantsdramatiske undertoner, men skifter så over i en actionfyldt og spændingsmættet, om end noget unuanceret, hævntogtsskildring. Overgangen er en smule abrupt og utroværdig, men Scott taber aldrig publikum. At der ikke er nogen nævneværdig dybde i de to hovedopdelinger trækker ned i helhedsindtrykket.
Som førnævnt så skal Revenge ses for Scotts signaturiske æstetiks skyld. Der er noget tidløst over de farverige billeder, skæve kameravinkler, den næsten maleriske belysning og ikke mindst de specielle kamerafiltre, der gør billederne mere intense og detaljerige. Den succesfulde virkning er endnu engang kreeret i samarbejde med fotografen Jeffrey Kimball, og her på det seneste kan man godt komme lidt til at savne dette varemærke fra Scott, der i sine seneste film er blevet mere ’redigeringsfokuseret’.
Revenge er en habil og uforpligtende underholdende sag med en lækker visuel side. Dog glemt 5 minutter efter rulleteksternes indmarch. 3 stjerner og en pil op.
04/08-2005
