Et Mønster Brydes

Den unge Zach Mayo (Gere) søger ind til hæren, for at blive pilot og må gennemgå en hård træning, både mentalt og fysisk. Fritiden får han til at gå med at more sig med en af de lokale piger (Winger), som han forelsker sig i, hvad han har svært ved at håndtere.

Jeg har altid syntes at Hackford er en mærkelig instruktør, med et meget broget cv og svingende produktioner, det er svært at finde en rød tråd i, men her har han fat i den lange ende i en af hans klart bedre film.

Det er let at afskrive ”An Officer And A Gentleman” som en poppet kærlighedsfilm, men Hackford har mere på hjertet og fortæller i lige så høj grad en historie om et menneske, spillet overbevisende og gennemført af Gere, der kæmper med sine egne indre dæmoner og for at bryde den sociale arv.

Især den meget rørende slutning, vil man nemt kunne kritisere som den typiske Hollywood-ending. Men alle film behøver jo ikke at ende i ren tragik og ulykke, der findes trods alt også solskinshistorier fra den virkelige verden, og når Hackford netop er ude i et ærinde der omhandler en mønsterbryder, et tema der griber mig på et meget personligt plan, så kan og skal slutningen ikke være anderledes, for den handler netop en mand, der er ved at ende som sin far, en fordrukken liderbuk af en taber, men i sidste ende bryder ud af den onde cirkel og skaber sig et bedre og mere meningsfuldt liv.

Det er både smukt, fængende og virker oprigtigt og ærligt.

Der spilles generelt rigtigt godt, og foruden Gere skal både Winger og Keith, men især Gossett, der vandt en Oscar, fremhæves for stærke præstationer. Det er underholdende dramatik der er let at forholde sig til og selv om historien virker meget konventionel, så er den både meget menneskeligt og har en god dialog og fine portrætter, i en fortrinlig produktion.

Også sangen ”Up Where We Belong”, sunget af Joe Cocker og Jennifer Warnes skal fremhæves, den er en ørehænger og vandt fortjent nok også en Oscar.