Tomhed.

Hvad gemmer der sin inden under overfladen af de karakterer som er i denne film? Har de været børn? Selv i Ole Hellbloms filmatisering af Pippi Langstrømpe er der mere dybde og selverkendelse, end i denne film. Pippi anskues af Astrid Lindgren og Ole Hellblom som en pige/kvinde der trodser samfundets kvindeideal, og det kommer der stor poesi, skønhed, smerte og menneskelighed ud af. Der er en årsag til at Pippi er som hun er, og der er en årsag til at hun er brudt ud af samfundets normer. En dybere analyse kan naturligvis lade os alle gætte på Pippis opvækst, som helt sikkert ikke har været som det eventyr hun er. Hun bor alene, hun taler med sin mor som er død, og hendes far er sømand i Caribien;- Det er intelligent historiefortælling af høj kaliber ! Problemet i veninder er at den fra sit udgangspunkt er baseret på kvindelige karakterer som ikke har nogen historie. Vi møder dem som de er, og der er de så i 85 minutter, og det er det ! Karaktererne har ingen dybere motiver for det som de siger og gør, selvom meget af det de siger er symptomer på fortvivelse og angst. Denne mangel på dybere motiver for karakterenes handlinger, skaber i mig en tomhed og en manglende indlevelse. Kvinderne i filmen er for mig i en form for lidelse, drevet af en smertefuld hjernevask af hvordan de mener at de bør være, iforhold til et samfunds krav til dem. Problemet er blot at karaktererne på ingen måde er bevidste herom, de gør og siger konstant hvad der kan forventes i enhver tv-reklame. Forestil dig Travis Bickle fra Taxi Driver som en karakter i veninder. Han ville sige meget lidt i denne film. Måske ville han blot sidde i et hjørne i sommerhuset og kigge angstfyldt på de talende kvinder. Hvad ville de sige til ham? Ville de forstå hans smerte og depression? Ville deres angst dukke op? Ville deres overflade krakelere?Det ville være meget interessant, og helt klart have gjort veninder til en helt anden film. "Veninder" er for mig en tom filmoplevelse uden evne til at formidle en engagerende filmhistorie.