De Knapt Så Fantastisk Fire
3.0
Efter at have været udsat for kosmisk stråling, forvandler fire astronauter sig til superheltene ”De Fantastisk Fire” og sammen må de tage kampen op mod Dr. Doom (McMahon).
Efter at vi i de senere år har fået adskillige mere eller mindre vellykkede, men ofte meget prætentiøse superhelte-filmatiseringer, er turen nu kommet til Marvel tegneserien af samme navn som filmen og den er nærmest overraskende blottet for visioner og højtidelige tiltag. Faktisk er den så børnevenlig, poleret og overfladisk, at man ikke rigtigt kan tro de har haft ambitioner da de skulle lave den.
Effekterne er da nydelige og filmen har en pæn kulørt billed-side, men begge dele uden at imponere. Der er da også veldrejet action, om end ikke ret meget og slet ikke nok, men intet spektakulært eller vildt overraskende.
I hovedrollerne er Gruffudd jævnt kedelig, mens Alba da er smuk at se på, men uforvarende grinagtigt når hun skal forstille at bruge sine kræfter, men måske også et utaknemmeligt job, da hun jo ikke rigtigt skal slås eller andet, blot skal stå og se ud som om hun gør noget, hun jo i virkeligheden slet ikke gør. Som tændstikmanden, altså Flammen, er Evans til gengæld fanden-i-voldsk og morsom, mens Chiklis giver filmens bedste og mest overbevisende præstation, også når han springer rundt i sin ”Tingen”-dragt og ligner noget fra en ældre produktion. Som skurk er McMahon heller intet særligt, dog mere overbevisende end Gruffudd og Alba.
Det er let at kritisere denne dyre produktion, man burde kunne tillade sig at forvente mere, også selv om vi måske er ved at blive noget forvente i den retning her, men som uforpligtende underholdning lykkes filmen, trods dens tynde historie og pauvre ideer, dog lige akkurat, den er perfekt til en søndag efter en vild fest, hvor man bare skal slappe af og se noget, der ikke hverken skal tænkes over eller følges for meget med i.
På mange måder minder filmen om hvordan en superhelte-film ville have set ud tilbage i 80’erne, på godt og ondt og den er sine steder rigtig morsom, der er meget komedie i den og man har tydeligt satset på, at lave en superhelte-film der ikke skulle være mørk eller have en dyster tone, men blot være ægte tegneserieagtig (selv om mange tegneserier faktisk er meget ambitiøse), på en tegneserieagtig måde.
Filmen er blevet en hel pæn og også meget overraskende succes, så nu kan vi nok bare vente på en to’er, men det gør nu heller intet, for det var næsten befriende at se en filmatisering, der så beskeden og roligt tillader sig at gå mod strømmen og være underholdende, uden at prøve at give sig ud for mere end den er, man kunne så blot have ønsket sig at de havde givet publikum lidt mere at more sig over, så derfor kun næsten befriende.
Så trods titlen, så får den altså kun 3 knapt så fantastisk stjerner.
Efter at vi i de senere år har fået adskillige mere eller mindre vellykkede, men ofte meget prætentiøse superhelte-filmatiseringer, er turen nu kommet til Marvel tegneserien af samme navn som filmen og den er nærmest overraskende blottet for visioner og højtidelige tiltag. Faktisk er den så børnevenlig, poleret og overfladisk, at man ikke rigtigt kan tro de har haft ambitioner da de skulle lave den.
Effekterne er da nydelige og filmen har en pæn kulørt billed-side, men begge dele uden at imponere. Der er da også veldrejet action, om end ikke ret meget og slet ikke nok, men intet spektakulært eller vildt overraskende.
I hovedrollerne er Gruffudd jævnt kedelig, mens Alba da er smuk at se på, men uforvarende grinagtigt når hun skal forstille at bruge sine kræfter, men måske også et utaknemmeligt job, da hun jo ikke rigtigt skal slås eller andet, blot skal stå og se ud som om hun gør noget, hun jo i virkeligheden slet ikke gør. Som tændstikmanden, altså Flammen, er Evans til gengæld fanden-i-voldsk og morsom, mens Chiklis giver filmens bedste og mest overbevisende præstation, også når han springer rundt i sin ”Tingen”-dragt og ligner noget fra en ældre produktion. Som skurk er McMahon heller intet særligt, dog mere overbevisende end Gruffudd og Alba.
Det er let at kritisere denne dyre produktion, man burde kunne tillade sig at forvente mere, også selv om vi måske er ved at blive noget forvente i den retning her, men som uforpligtende underholdning lykkes filmen, trods dens tynde historie og pauvre ideer, dog lige akkurat, den er perfekt til en søndag efter en vild fest, hvor man bare skal slappe af og se noget, der ikke hverken skal tænkes over eller følges for meget med i.
På mange måder minder filmen om hvordan en superhelte-film ville have set ud tilbage i 80’erne, på godt og ondt og den er sine steder rigtig morsom, der er meget komedie i den og man har tydeligt satset på, at lave en superhelte-film der ikke skulle være mørk eller have en dyster tone, men blot være ægte tegneserieagtig (selv om mange tegneserier faktisk er meget ambitiøse), på en tegneserieagtig måde.
Filmen er blevet en hel pæn og også meget overraskende succes, så nu kan vi nok bare vente på en to’er, men det gør nu heller intet, for det var næsten befriende at se en filmatisering, der så beskeden og roligt tillader sig at gå mod strømmen og være underholdende, uden at prøve at give sig ud for mere end den er, man kunne så blot have ønsket sig at de havde givet publikum lidt mere at more sig over, så derfor kun næsten befriende.
Så trods titlen, så får den altså kun 3 knapt så fantastisk stjerner.
13/08-2005
