Funstoppers

2.0
Ung mand (Bradford) får fat i et ur, der kan stoppe tiden omkring ham, men mindre fine folk vil have det tilbage og går ikke af vejen for mord for at få fat i det.

Frakes der nok mest er kendt for sin rolle i ”Star Trek: The Next Generation”, har instrueret denne glatte komedie, der tydeligt har hentet inspiration fra ”Back To The Future”, uden tilnærmelsesvis at nå dennes kvaliteter.

Den ujævne og ikke altid konsistente historie, vel mest beregnet til børn, fænger aldrig for alvor og har kun få, hvis nogen som helst mindeværdige scener og indfald. Ideen kunne såmænd være sjov nok, men potentialet udnyttes inkonsekvent og kraftløst, så filmen kommer til at være en ligegyldig bagatel, frem for morsom lille morsomhed denne kunne være blevet til i mere kyndige hænder.

Effekterne er ikke så dårlige som man kunne frygte og Biehn, engang med i store film som ”Terminator” og ”The Abyss”, gør en udmærkede figur som skurk, men så er det meste gode også sagt.
Clockstoppers