Tykwer on the rocks

Det er aldrig kedeligt at overvære en Tykwer-film. Hans evigt tilbagevendende fascination af tilfældighedernes (skæbnens?) spil afspejles hver gang i en overdådig billedside og særdeles fantasifuld kameraføring og -perspektivering.

"Winterschläfer" er dog betydeligt mindre romantisk anlagt end efterfølgende succeser som "Lola Rennt" og den i så henseende sublime "Der Krieger und die Kaiserin".
Filmen byder således på langt mindre forløsning. Faktisk er det langt hen ad vejen en flerstrenget fortælling, der bæres frem af misforståelser og mere eller mindre uheldige sammentræf, der giver filmen en behagelig troværdighed midt i den sydbayerske vinterkuldes, sne og is.

Scope-anmelderens fremhævelse af persongalleriets farvesymbolik vil jeg supplere med en titel-observation: Den lille pige ligger bevidstløs, mens handlingen udspilles. Men "sover" hun i grunden mere end alle de vågne aktører, der alle fremstår uhyre fastlåste og/eller resignerende?

En lidt langsommere Tykwer-film, end jeg er vant til, hvorfor filmen måske kan føles en kende lang for nogle seere. Alligevel kunne den næppe have været ret meget kortere.
(Underlægningsmusikken er i øvrigt bemærkelsesværdig velvalgt.)