Kejtet film

Der er en bred følelse af noget uærligt og påtaget i Dear Wendy. Filmen afvikles mekanisk, med ikke eksisterende følelser. Hele historien ender i noget pjat. Jeg syntes rent faktisk at filmen er meget umoden og barnlig. Poesien er vag. Måske filmen ville have været bedre, hvis dem som havde lavet den var vokset op med skydevåben, som en del af deres land. Så tror jeg at der ville have været flere følelser og mere respekt og dybde i filmen. Coppola og Scorsese er jo begge italienere, og de har vist begge, på mere en én måde, en grund til at lave deres film om kriminelle italienere. Learning by doing ?