Hellere én mere!
5.0
Angiveligt spiller alle de medvirkende (selv borgmesteren) sig selv i dette socialrealistiske mini-drama. Det gør mildest talt indtryk. Jeg har endnu engang haft én af mine mest mindeværdige filmoplevelser med dén mand ved roret.
I lighed med Zhang Yimous i mine øjne allerbedste film - "At Leve" (1994) - er det fattigdom og sociale og samfundsmæssigt foranstaltede skel, som danner baggrund for handlingen. Som Ole Michelsen anfører, er Kina vel i bund og grund et samfund, de færreste af os forstår, men den benhårde virkelighed er dog ikke til at misforstå.
Zhang har endnu engang ladet "simple og ukomplicerede" personligheder udfylde rollerne. Derfor er der ingen store armbevægelser og ord bag følelserne. Det er billederne af virkelighedens Kina, som skal bevæge tilskueren. Og det lykkes til fulde - endog uden at man ved eftertanke føler sig manipuleret.
Jeg gi'r fem stjerner... Og hellere én mere end én mindre;-)

17/08-2005