- Firkantet fortælling -

2.0
Edward Burns femte film i instruktørsædet er en stor skuffelse.

Burns har droppet feel good-historien og i stedet sat sig for at lave et ucharmerende drama. Men lige præcis om hvad er svært at sige, for hverken historie eller instruktion er interessant i denne her, og ”Ash Wednesday” kan vel bedst betegnes som et kedeligt krimidrama.

Stemningen er enormt udhulet, tæt på ikke-eksisterende, og man har svært ved at tro på at Burns, der ellers førhen har vist gode takter som instruktør, står bag denne anonyme produktion. Det er ligeledes uengageret iscenesat, så ikke engang en smule spænding kan det blive til.

Indimellem dukker der nogle menneskelige relationer op, hvor Burns er i sit rette element, og som derfor virker interessante, men de kommer aldrig til at gro, da filmen ikke giver plads til det. Den insisterer i stedet på den kedelige gangsterhistorie hvor der leges katten efter musen i godt og vel halvanden time. Det er ikke godt nok, og Burns instruktørmæssige stilskifte må siges at være umotiveret, hvis dette er alt, hvad han har at byde på.
Ash Wednesday