- Schumachers tigerspring -
4.0
"Tigerland" af Joel Schumacher kan vel næppe kaldes en krigsfilm men nærmere et psykologisk relevant drama - et godt et vel at mærke.
Filmen er karakterdrevet, og det er her man skal finde årsagen til, at resultatet er så vellykket og vedkommende, som det er. Den hviler nemlig på en fantastisk række karakterer, hvor der både er mus og mænd at finde, lige fra den mislykkede men medynkvækkende soldat til den mindst lige så mislykkede men helt igennem usympatiske og direkte modbydelige soldat, i skikkelse af henholdsvis Clifton Collins Jr. og Shea Whigham, der begge leverer pragtpræstationer i skuespillet. Derudover ses sladderbladskæledæggen Colin Farrell i karrierens hidtil bedste rolle og præstation.
Filmen fungerer glimrende på de to planer, den arbejder med. Til dels er det en psykologisk stærk og menneskeklog beretning om misbruget af unge og letpåvirkelige sind i en utaknemmelig krigstid, hvor særligt forholdet internt soldaterne imellem er indlevende skildret og dramatisk helt i top. Men filmen er i virkeligheden en fortælling om to personer, og det venskab der opstår mellem dem, hvor stærke bånd knyttes undervejs. Og selvom denne historie er en film værd i sig selv og er fortalt både rørende og åndrigt, så havde filmen i sidste ende stået stærkest, hvis hovedvægten var blevet lagt på det førstnævnte plan, hvor menneskets natur for alvor udforskes, og hvor filmen bevæger sig over i en langt mere temastærk retning.
Begge dele af filmen fungerer dog som sagt glimrende, og den leverer derfor meget mere, end man i virkeligheden forlanger af den (særligt med Schumacher som instruktør), og hvad den endelige bedømmelse angår, er den da også tættere på fem end på fire stjerner.
Filmen er karakterdrevet, og det er her man skal finde årsagen til, at resultatet er så vellykket og vedkommende, som det er. Den hviler nemlig på en fantastisk række karakterer, hvor der både er mus og mænd at finde, lige fra den mislykkede men medynkvækkende soldat til den mindst lige så mislykkede men helt igennem usympatiske og direkte modbydelige soldat, i skikkelse af henholdsvis Clifton Collins Jr. og Shea Whigham, der begge leverer pragtpræstationer i skuespillet. Derudover ses sladderbladskæledæggen Colin Farrell i karrierens hidtil bedste rolle og præstation.
Filmen fungerer glimrende på de to planer, den arbejder med. Til dels er det en psykologisk stærk og menneskeklog beretning om misbruget af unge og letpåvirkelige sind i en utaknemmelig krigstid, hvor særligt forholdet internt soldaterne imellem er indlevende skildret og dramatisk helt i top. Men filmen er i virkeligheden en fortælling om to personer, og det venskab der opstår mellem dem, hvor stærke bånd knyttes undervejs. Og selvom denne historie er en film værd i sig selv og er fortalt både rørende og åndrigt, så havde filmen i sidste ende stået stærkest, hvis hovedvægten var blevet lagt på det førstnævnte plan, hvor menneskets natur for alvor udforskes, og hvor filmen bevæger sig over i en langt mere temastærk retning.
Begge dele af filmen fungerer dog som sagt glimrende, og den leverer derfor meget mere, end man i virkeligheden forlanger af den (særligt med Schumacher som instruktør), og hvad den endelige bedømmelse angår, er den da også tættere på fem end på fire stjerner.
24/08-2005
