Harry Potter-stemning

3.0
Dette er formentlig én af de film, hvor det er lettest at blive skuffet, hvis man i forvejen har læst det boglige forlæg.

Jeg har ikke læst Adams' sagnomspundne digre 4-bindsværk, som jeg dog ved, er en humoristisk bredside til såvel menneskeheden som science fiction-genren og alle dens klichéer.

Jeg så filmen i biffen med to kammerater, som begge kendte bøgerne i forvejen. De var (sjovt nok) begge ret begejstrede for forestillingen. Argumentet var, at den langt bedre end tidligere forsøg formåede at indfange bøgernes særegne humor og komprimere det til et par underholdende timer.

Min egen vurdering er, at filmen faktisk løftes af dens af anmelderne påståede "rodethed". Der er ikke megen dybde i figurtegningen, men tilstedeværelsen af åbenlyst karismatiske skuespillere som John Malkovich (Humma Kavula) og Bill Nighy (Slartibartfast) og den deprimerede robot gjorde fladheden udholdelig. Det samme gjorde iblandingen af de mange små "videnskabelige" grafiske animationer, som næsten gav Monty Pythonske associationer.

Man har uomtvisteligt forsøgt at ramme et meget bredt publikum. Men trods rigelige mængder af fjollede optrin samt syngende pingviner og talende mus undervejs forbliver den ikke børneegnet, hvilket blot gør en del af den opskruede handling lidt overflødig.

Det forekommer mig dog alt i alt lidt forstemmende, at et dybt usædvanligt bogværk er blevet reduceret til en 2-timers kærlighedshistorie med sjove replikker. Der er noget Harry Potter-stemning over filmen. Ikke lige noget for mig, tror jeg.
The Hitchhiker's Guide to the Galaxy