- Zombien i os alle -
4.0
Denne engelske zombie-spoof er en effektiv humoristisk indsprøjtning.
Som titlen også indikerer (en omskrivning af Romeros legendariske ”Dawn Of The Dead”), så er filmen en parodi på de hedengangne zombiefilm. Der er hentet inspiration fra utallige kilder, og filmen er næsten en tur igennem et stykke filmhistorie, hvor adskillige referencer til andre ikke-zombiefilm også er at finde.
Det der gør filmen til en sand fornøjelse er, at den har sat sig for at parodiere - ikke latterliggøre. Den behandler faktisk sit baggrundsmateriale med allerstørste respekt, og filmen har en åbenlys kærlighed til den genre, den spøger med. Og den entusiasme har den forstået at omsætte til en højenergisk, ultravoldelig (næsten Tarantino’sk) og superunderholdende film.
Derudover er den skrupmorsom sine steder, såsom i den eminente scene på baren, hvor en zombie gennemprygles med billardkøer til tonerne af ”Queen”. Galskaben vil ingen ende tage, og det vil underholdningen heller ikke, men man havde måske savnet et par grin mere, og havde filmen fokuseret en smule mere på at være morsom end bare ulækker, så havde den da også været fuldendt.
Alligevel kan man ikke sige sig fra at more sig kosteligt over denne underholdningsbombe. Det er vanvittigt, det er frastødende, og det er lavet med en sådan kærlighed til filmmediet, at selv de største filminstruktører får kamp til stregen. Alt sammen afsluttet perfekt i slutsekvensen med tv-zapningen, hvor vi pludselig bliver mindet om, at vi var zombier, allerede før de frygtindgydende bæster kom og smittede os. Brilliant.
Som titlen også indikerer (en omskrivning af Romeros legendariske ”Dawn Of The Dead”), så er filmen en parodi på de hedengangne zombiefilm. Der er hentet inspiration fra utallige kilder, og filmen er næsten en tur igennem et stykke filmhistorie, hvor adskillige referencer til andre ikke-zombiefilm også er at finde.
Det der gør filmen til en sand fornøjelse er, at den har sat sig for at parodiere - ikke latterliggøre. Den behandler faktisk sit baggrundsmateriale med allerstørste respekt, og filmen har en åbenlys kærlighed til den genre, den spøger med. Og den entusiasme har den forstået at omsætte til en højenergisk, ultravoldelig (næsten Tarantino’sk) og superunderholdende film.
Derudover er den skrupmorsom sine steder, såsom i den eminente scene på baren, hvor en zombie gennemprygles med billardkøer til tonerne af ”Queen”. Galskaben vil ingen ende tage, og det vil underholdningen heller ikke, men man havde måske savnet et par grin mere, og havde filmen fokuseret en smule mere på at være morsom end bare ulækker, så havde den da også været fuldendt.
Alligevel kan man ikke sige sig fra at more sig kosteligt over denne underholdningsbombe. Det er vanvittigt, det er frastødende, og det er lavet med en sådan kærlighed til filmmediet, at selv de største filminstruktører får kamp til stregen. Alt sammen afsluttet perfekt i slutsekvensen med tv-zapningen, hvor vi pludselig bliver mindet om, at vi var zombier, allerede før de frygtindgydende bæster kom og smittede os. Brilliant.
28/08-2005
