Det indre Pakistan
4.0
Øst møder vest inden for familien i denne fine komedie om stakkels familien Khan.
I næsten fyrre år har George Khan boet i Salford, England. Oprindelig kom han fra Pakistan, men af årsager, som fortaber sig i fortidens tusmørke, forlod han den første fru Khan og rejste til England. Her mødte han den anden fru Khan, som hedder Ella og er meget engelsk. Sammen har de nu syv børn, som hver dag lever et dobbeltliv for at tilfredsstille hr. Khans krav om, at de skal opføre sig som rettroende muslimer. Fru Khan, derimod, synes det er fint nok, at børnene deltager i kristne optog og den slags, bare deres far ikke griber dem i det. Hun formår endda at dække så meget over deres gøren og laden, at det kommer som en meget stor overraskelse for hr. Khan, den dag han finder ud af, at hans yngste søn på 12 aldrig er blevet omskåret.
Hustyran og giftekniv
Hr. Khan går meget op i sit omdømme. Så meget, at han aldrig giver sig tid til at lytte til sine børns behov. For at opnå respekt inden for det eksilpakistanske samfund sørger han for, at børnene danser efter hans pibe. En genvej til respekt er giftermål og dermed alliancer med andre pakistanske familier. Så hr. Khan forsøger rask væk at gifte snart den ene, snart den anden søn væk, og langsomt, men sikkert driver han familien ud i et opgør imod hustyrannen - ham selv. Fru Khan sidder som en lus mellem to negle - dels britisk, snusfornuftig og loyal over for børnene, dels pakistansk, snusfornuftig og loyal over for manden. Men efter at den ældste søn er blevet drevet hjemmefra, er Ella ved at have fået nok og indser, at hun er nødt til at handle, hvis ikke hele familien skal gå i opløsning.
Splittede sjæle
"East Is East" er en film om kultursammenstød og splittede sjæle. Fokus er på konflikten i familien, hvor faderens frygt for de nye tider og værdier sætter dagsorden og derved nærmest tvinger børnene i opposition. De vil integreres i det engelske samfund, noget som hr. Khan af bitter erfaring ikke mener, at de nogensinde vil kunne opnå. Så hellere have en 100% pakistansk identitet. Men som altid må gamle ideer bøje sig for nye.
Skildringen af engelsk arbejderklasseliv i 70'erne krydret med duften af tandoori fungerer fortrinligt. Der er kælet for detaljen, når vi ser mønsteret på tapetet i køkkenet eller natpotten blive pisset fuld. Det er sjovt og understøttes af den kvikke dialog, uden at hverken arbejderklasse, islam eller pakistanske skikke latterliggøres (ret meget) af den grund.
Koparret karakterskuespiller
Filmen er baseret på et teaterstykke af Ayub Khan-Din, som igen har baseret historien på sin egen opvækst. Det er en usentimental og meget underholdende fortælling trods emnets alvor, og det er lykkedes aldeles glimrende at give filmens mange figurer kød på. Der er stort spil i alle roller, ikke mindst af Linda Basset som Ella og Om Puri som George Khan. Sidstnævntes koparrede ansigt er ofte set i indiske roller som i Patrick Swayze-filmen "Glædens by" (1992) og "Ghost and the Darkness" (1996). Tematisk er vi ikke langt fra forfatteren Hanif Kureishis univers, som specielt med "En forstadsbuddha" har satiriseret over samme emne.
I Danmark er vi kun langsomt i færd med at få øjnene op for indvandrergruppernes historier, men mon ikke det er noget, der vil ændre sig i takt med, at der bliver flere film som "Pizza King" (1998) og flere bands som rapgruppen Outlandish? En film som "East Is East" kunne være en inspiration til, hvordan sådanne historier kunne drejes.
I næsten fyrre år har George Khan boet i Salford, England. Oprindelig kom han fra Pakistan, men af årsager, som fortaber sig i fortidens tusmørke, forlod han den første fru Khan og rejste til England. Her mødte han den anden fru Khan, som hedder Ella og er meget engelsk. Sammen har de nu syv børn, som hver dag lever et dobbeltliv for at tilfredsstille hr. Khans krav om, at de skal opføre sig som rettroende muslimer. Fru Khan, derimod, synes det er fint nok, at børnene deltager i kristne optog og den slags, bare deres far ikke griber dem i det. Hun formår endda at dække så meget over deres gøren og laden, at det kommer som en meget stor overraskelse for hr. Khan, den dag han finder ud af, at hans yngste søn på 12 aldrig er blevet omskåret.
Hustyran og giftekniv
Hr. Khan går meget op i sit omdømme. Så meget, at han aldrig giver sig tid til at lytte til sine børns behov. For at opnå respekt inden for det eksilpakistanske samfund sørger han for, at børnene danser efter hans pibe. En genvej til respekt er giftermål og dermed alliancer med andre pakistanske familier. Så hr. Khan forsøger rask væk at gifte snart den ene, snart den anden søn væk, og langsomt, men sikkert driver han familien ud i et opgør imod hustyrannen - ham selv. Fru Khan sidder som en lus mellem to negle - dels britisk, snusfornuftig og loyal over for børnene, dels pakistansk, snusfornuftig og loyal over for manden. Men efter at den ældste søn er blevet drevet hjemmefra, er Ella ved at have fået nok og indser, at hun er nødt til at handle, hvis ikke hele familien skal gå i opløsning.
Splittede sjæle
"East Is East" er en film om kultursammenstød og splittede sjæle. Fokus er på konflikten i familien, hvor faderens frygt for de nye tider og værdier sætter dagsorden og derved nærmest tvinger børnene i opposition. De vil integreres i det engelske samfund, noget som hr. Khan af bitter erfaring ikke mener, at de nogensinde vil kunne opnå. Så hellere have en 100% pakistansk identitet. Men som altid må gamle ideer bøje sig for nye.
Skildringen af engelsk arbejderklasseliv i 70'erne krydret med duften af tandoori fungerer fortrinligt. Der er kælet for detaljen, når vi ser mønsteret på tapetet i køkkenet eller natpotten blive pisset fuld. Det er sjovt og understøttes af den kvikke dialog, uden at hverken arbejderklasse, islam eller pakistanske skikke latterliggøres (ret meget) af den grund.
Koparret karakterskuespiller
Filmen er baseret på et teaterstykke af Ayub Khan-Din, som igen har baseret historien på sin egen opvækst. Det er en usentimental og meget underholdende fortælling trods emnets alvor, og det er lykkedes aldeles glimrende at give filmens mange figurer kød på. Der er stort spil i alle roller, ikke mindst af Linda Basset som Ella og Om Puri som George Khan. Sidstnævntes koparrede ansigt er ofte set i indiske roller som i Patrick Swayze-filmen "Glædens by" (1992) og "Ghost and the Darkness" (1996). Tematisk er vi ikke langt fra forfatteren Hanif Kureishis univers, som specielt med "En forstadsbuddha" har satiriseret over samme emne.
I Danmark er vi kun langsomt i færd med at få øjnene op for indvandrergruppernes historier, men mon ikke det er noget, der vil ændre sig i takt med, at der bliver flere film som "Pizza King" (1998) og flere bands som rapgruppen Outlandish? En film som "East Is East" kunne være en inspiration til, hvordan sådanne historier kunne drejes.
19/11-2018