god, men ikke fremragende
4.0
Rystende autentisk drama, der dog ikke kan undsige sig momentvis at falde i patosfyldte fælder. Instruktøren Terry George fik sit helt store filmiske gennembrud med Hotel Rwanda (debuten var Some Mother’s Son fra 1996 med manuskript af Jim Sheridan), der vakte positiv opmærksomhed ved diverse filmfestivaler og hos en konsekvent enig kritikerstab, og som ydermere ikke mindst fandt et velfortjent bredt publikum. Georges film omhandler de faktuelle begivenheder der forekom i landet Rwanda i 1994, hvor en million mennesker mistede livet under folkedrab på kun chokerende 3 måneder. Resten af verdenen lukkede øjnene overfor disse skrækkelige mord, og George har med et opmærksomhedsvækkende incitament valgt at anvende filmens univers som massemedie for at åbne den civiliserede verdens øjne, hvor man ikke kan andet end at rystes over hykleriet, når folk faldt i dyb sorg over blandt andet terrorangrebene i USA, men ikke engang ænsede det ubegribelige antal myrdede mennesker i ulandene.
Hotel Rwanda har visse politiske undertoner, men hele denne fængslende fortælling berettes ud fra et meget menneskeligt og jordnært perspektiv. Don Cheadle spiller hotelejeren Paul Rusesabagina (virkelighedens Rusesabagina har ageret konsulent på filmen, uden at der nogensinde forfaldes til enøjet helgendyrkelse eller heroisk glorificering), der er en urebelsk og kalkulerende forretningsmand, der bare ønsker det bedste for sin familie. Gennem hans passivitet opbygger han signifikante politiske kontakter, der senere hen vil kunne hjælpe ham, hvis tingene brænder på. Der er en smule idealisme over denne lettere naive, men oprigtige og hjertevarme hovedperson, der, når den frygtelige massakre udfoldes, naturligvis må indse, at de opbyggende kontakter ikke besidder den betydning som forventet og derfor også må erkende egen identitet. Karakterudviklingen er overraskende gennemført, ikke mindst takket være en enestående og inspirerende præstation af den altid formidable Cheadle i den altdominerende hovedrolle. Hans indsigtsfulde portrættering opretter og bibeholder en konstant plausibilitet når Rusesabagina går fra at være en loyal, men naiv hotelbestyrer (der afslutter hver anden sætning med et ydmygt ’Thank You’) til at være en generøs og næstekærlig livredder, der af menneskelig integritet føler sig forpligtet til at beskytte de hjælpesløse efter bedste evne på sit hotel, der bliver en tilflugtsfæstning. En for så vidt velkendt historie, der dog fortælles i en inhuman og skræmmende ramme, der udfoldes både rørende, uafrysteligt og hjertegribende.
Hotel Rwanda er langtfra så snæversynet og manipulerende, som præmissen umiddelbart ellers kunne lægge op til, og den er langt mere intelligent og bredtfavnende end eksempelvis Richard Attenboroughs relaterede Cry Freedom, men filmen når til gengæld ikke hverken de kunstneriske eller kvalitetsmæssige højder som Spielbergs Schindler’s Liste opnåede. En film som man uundgåeligt får associationer til, når man ser Hotel Rwanda. I de overordnet velspillende biroller finder man blandt andet en fremragende Nick Nolte som samvittighedsfuld FN-soldat og en hurtig præstation af Joaquin Phoenix, hvor disse to højtprofilerede navne har hjulpet på kommerciel succes for denne independent-film. Det håbløse og umenneskelige omdrejningspunkt til trods, så kommer Hotel Rwanda aldrig til at føles som virkelig eminent film. Jovist, den er vedkommende og betydningsfuld, men føles også en smule dramastandardiseret. George dvæler ikke tilstrækkeligt ved enkelte detaljer, der kunne fremme indlevelsen yderligere, mens visse scenariums overspilles unødvendigt meget fra instruktørens side. Hotel Rwanda er dog alligevel en stærk og anbefalelsesværdig film, der oplyser publikum på en usentimental og nådesløs måde.
Hotel Rwanda har visse politiske undertoner, men hele denne fængslende fortælling berettes ud fra et meget menneskeligt og jordnært perspektiv. Don Cheadle spiller hotelejeren Paul Rusesabagina (virkelighedens Rusesabagina har ageret konsulent på filmen, uden at der nogensinde forfaldes til enøjet helgendyrkelse eller heroisk glorificering), der er en urebelsk og kalkulerende forretningsmand, der bare ønsker det bedste for sin familie. Gennem hans passivitet opbygger han signifikante politiske kontakter, der senere hen vil kunne hjælpe ham, hvis tingene brænder på. Der er en smule idealisme over denne lettere naive, men oprigtige og hjertevarme hovedperson, der, når den frygtelige massakre udfoldes, naturligvis må indse, at de opbyggende kontakter ikke besidder den betydning som forventet og derfor også må erkende egen identitet. Karakterudviklingen er overraskende gennemført, ikke mindst takket være en enestående og inspirerende præstation af den altid formidable Cheadle i den altdominerende hovedrolle. Hans indsigtsfulde portrættering opretter og bibeholder en konstant plausibilitet når Rusesabagina går fra at være en loyal, men naiv hotelbestyrer (der afslutter hver anden sætning med et ydmygt ’Thank You’) til at være en generøs og næstekærlig livredder, der af menneskelig integritet føler sig forpligtet til at beskytte de hjælpesløse efter bedste evne på sit hotel, der bliver en tilflugtsfæstning. En for så vidt velkendt historie, der dog fortælles i en inhuman og skræmmende ramme, der udfoldes både rørende, uafrysteligt og hjertegribende.
Hotel Rwanda er langtfra så snæversynet og manipulerende, som præmissen umiddelbart ellers kunne lægge op til, og den er langt mere intelligent og bredtfavnende end eksempelvis Richard Attenboroughs relaterede Cry Freedom, men filmen når til gengæld ikke hverken de kunstneriske eller kvalitetsmæssige højder som Spielbergs Schindler’s Liste opnåede. En film som man uundgåeligt får associationer til, når man ser Hotel Rwanda. I de overordnet velspillende biroller finder man blandt andet en fremragende Nick Nolte som samvittighedsfuld FN-soldat og en hurtig præstation af Joaquin Phoenix, hvor disse to højtprofilerede navne har hjulpet på kommerciel succes for denne independent-film. Det håbløse og umenneskelige omdrejningspunkt til trods, så kommer Hotel Rwanda aldrig til at føles som virkelig eminent film. Jovist, den er vedkommende og betydningsfuld, men føles også en smule dramastandardiseret. George dvæler ikke tilstrækkeligt ved enkelte detaljer, der kunne fremme indlevelsen yderligere, mens visse scenariums overspilles unødvendigt meget fra instruktørens side. Hotel Rwanda er dog alligevel en stærk og anbefalelsesværdig film, der oplyser publikum på en usentimental og nådesløs måde.
30/08-2005
