pragtfuld soap
5.0
Storladent 70-drama med fængende soap og en momentvis herlig og uforskammet humor (scenerne i baren).
Soapén kører bare på skinner, og det hele minder lidt om en gammel JATP-session, hvor man også samlede en overfødighedshorn af store jazzstjerner. Og stjernerne i filmen skuffer ikke ; det er ubetaleligt krukket, intensivt, heroisk, lavmælt, afdanket eller hvad rollen nu kræver - og det er helt ud i fingerspidserne på de mindste biroller.
Earthquake og Det tårnhøje helvede er mine favoritter blandt 70-katastrofefilmene. Det er dramaer, der på unik vis afspejler et noget -i mangel af bedre ord - karrikeret billede af det omgivende samfund. Men selv om personerne er "karikaturer" bliver de blæst til live af velskrevne manuskripter og fremragende skuespillere. Der er en spilleglæde og fortællelyst over disse film - som om de glæder sig over at slippe for disse andre såkaldte meningsfulde film.
Og så er det film, jeg kan se igen og igen.
Walther Matthau (credit Walter Matuschanskayasky) er sgu sjov.
Soapén kører bare på skinner, og det hele minder lidt om en gammel JATP-session, hvor man også samlede en overfødighedshorn af store jazzstjerner. Og stjernerne i filmen skuffer ikke ; det er ubetaleligt krukket, intensivt, heroisk, lavmælt, afdanket eller hvad rollen nu kræver - og det er helt ud i fingerspidserne på de mindste biroller.
Earthquake og Det tårnhøje helvede er mine favoritter blandt 70-katastrofefilmene. Det er dramaer, der på unik vis afspejler et noget -i mangel af bedre ord - karrikeret billede af det omgivende samfund. Men selv om personerne er "karikaturer" bliver de blæst til live af velskrevne manuskripter og fremragende skuespillere. Der er en spilleglæde og fortællelyst over disse film - som om de glæder sig over at slippe for disse andre såkaldte meningsfulde film.
Og så er det film, jeg kan se igen og igen.
Walther Matthau (credit Walter Matuschanskayasky) er sgu sjov.
01/09-2005
