©The Bogus-man©
1.0
Efter forfærdeligheder som "Darkness falls" og "Cabin fever" troede jeg ikke, at man kunne synke dybere indenfor denne genre, men "Boogeyman" er det tydelige bevis for, at jeg tog grueligt fejl.
Handlingen er nærmest udeblivende og man sidder rystet tilbage over, at folkene bag filmen virkelig har ment, at idéen med "Bussemanden i klædeskabet" var nok til at danne grobund for en film på lidt under halvanden time.
"Der må da være mere i det end bare dét", tænker man - men ak nej. Der er fundet mere mening i et madlavningsprogram eller halvanden times tidsfordriv med at sidde og kigge på pausefisk.
Her er "handlingen": En dreng ser sin far blive trukket ind i et klædeskab og 15 år senere render den nu unge mand rundt med traume over det han så som lille og er bange for alle døre (på nær sin hoveddør åbenbart, da det er den eneste han ikke har pillet ned i sin lejlighed).
Da han vender tilbage til sin hjemby i anledning af sin mors begravelse, bliver han anbefalet af sin gamle børnepsykolog at overnatte én nat i sit barndomshus, for derved at se sin frygt i øjnene og komme sig over den traumatiske oplevelse han havde som barn. Så er de første 20 min. af filmen gået og resten af filmen går så med at forsøge at fylde tiden ud med diverse chokeffekter, hvor der alligevel intet sker af betydning - andet end at instruktøren slipper afsted med et par billige chokeffekter, som så i sidste ende forhåbentligt skulle få folk til at glemme, hvor crappy den her film egentlig er.
Med andre ord: Der sker absolut intet. Ihvertfald ikke noget som sætter handlingen igang og filmen griner nærmest op i ens ansigt, som ville den sige: "Havde du virkelig forventet at historien ville udvikle sig efter at det tynde handlingsplot var blevet etableret?"
Filmen formår at trume et alternativ til udtrykket "The plot thickens" igennem i løbet af dens spilletid. Nemlig "The plot weakens".
Hele filmens formål mens den står på, er at smide en masse ligegyldigt fis ind på noget, som i sig selv er ligegyldigt og meningsløst til at starte med. Vi er helt derhenne, hvor man kan sammenligne den med at lave en x-rated movie, hvis baggrund er, at den kvindelige hovedrolleindehaver har nogle store "fordele" eller hvor man forsøger at bygge en meningsløs handling op omkring, at man har en martial art guy, som er god til at lave cirkelspark = "Så skal vi bare finde en gymnastiksal og filme ham mens han sparker derinde i halvanden time".
Det værste ved dette crap er dog, når filmen prøver at tage sig selv alvorligt og prøver at diske op med forklaringer til os seere på hvorfor tingene hænger sammen som de gør.
Det gør i sidste ende bare filmen endnu mere meningsløs og grotesk, eftersom det er svært at forklare noget, som overhovedet ikke hænger sammen, da hele dets eksistensgrundlag er tyndere end Calista Flockhart efter en fedtsugning.
På skuespilsiden halter det også, men på den anden side må skuespillerne også være blevet hjernevasket for at kunne tage dette papirtynde manuskript alvorligt.
Det her må omtrent være den dårligste undskyldning for at lave en film nogensinde og hele filmholdet burde trække sig tilbage fra branchen og diske op med en offentlig undskyldning.
Der findes godt nok mange gysere hvor handlingen kan være banal, da der er fokuseret mere på uhyggen fremfor plottet. Problemet her er bare, at filmen ikke er uhyggelig. Medmindre man synes, at det er uhyggeligt, at der er sat en masse høje lydeffekter ind, som skal forsøge at opnå en billig chokeffekt. Eller at kameraet farer forvirret rundt scene efter scene.
Prikken over i´et er dog, at man selvfølgelig skal udsættes for at se "the boogeyman" (som åbenbart har været på en 15 år lang sommerferie, før han vælger at dukke op igen) og det er ikke ligefrem med til at løfte denne store gang kompost dynge af en film. Hvad er det der gør, at Hollywood tror, at et (dårligt lavet) special effekt "creature", som farer hen over ens skærm, er måden at lave en uhyggelig film på?
Hvis man er i tvivl, så lad mig hermed gøre det helt klart: Hold jer langt væk fra denne film. Selv med MEGET lave forventninger (som jeg havde), så kan man ikke undgå at blive chokeret over hvor ringe denne "film" egentlig er. Se traileren og I har dermed set filmen.
Dog fandt jeg lidt glæde ved den oprindelige slutning, som var at finde på DVD-udgaven. Den viste sig nemlig at være endnu mere grotesk meningsløs end den de valgte at holde sig til.
Det var rart at se, at folkene bag filmen i sidste ende havde valgt at udskifte noget grotesk meningsløst fis ud med noget, som bare var meningsløst fis.
At filmen´s cover praler med, at filmen har ligget nr. 1 i både England og USA og at en eller anden sindsforvirret anmelder bliver citeret for at have kaldt den for "The scariest movie - ever" viser bare, at det er en absurd verden vi lever i.
Handlingen er nærmest udeblivende og man sidder rystet tilbage over, at folkene bag filmen virkelig har ment, at idéen med "Bussemanden i klædeskabet" var nok til at danne grobund for en film på lidt under halvanden time.
"Der må da være mere i det end bare dét", tænker man - men ak nej. Der er fundet mere mening i et madlavningsprogram eller halvanden times tidsfordriv med at sidde og kigge på pausefisk.
Her er "handlingen": En dreng ser sin far blive trukket ind i et klædeskab og 15 år senere render den nu unge mand rundt med traume over det han så som lille og er bange for alle døre (på nær sin hoveddør åbenbart, da det er den eneste han ikke har pillet ned i sin lejlighed).
Da han vender tilbage til sin hjemby i anledning af sin mors begravelse, bliver han anbefalet af sin gamle børnepsykolog at overnatte én nat i sit barndomshus, for derved at se sin frygt i øjnene og komme sig over den traumatiske oplevelse han havde som barn. Så er de første 20 min. af filmen gået og resten af filmen går så med at forsøge at fylde tiden ud med diverse chokeffekter, hvor der alligevel intet sker af betydning - andet end at instruktøren slipper afsted med et par billige chokeffekter, som så i sidste ende forhåbentligt skulle få folk til at glemme, hvor crappy den her film egentlig er.
Med andre ord: Der sker absolut intet. Ihvertfald ikke noget som sætter handlingen igang og filmen griner nærmest op i ens ansigt, som ville den sige: "Havde du virkelig forventet at historien ville udvikle sig efter at det tynde handlingsplot var blevet etableret?"
Filmen formår at trume et alternativ til udtrykket "The plot thickens" igennem i løbet af dens spilletid. Nemlig "The plot weakens".
Hele filmens formål mens den står på, er at smide en masse ligegyldigt fis ind på noget, som i sig selv er ligegyldigt og meningsløst til at starte med. Vi er helt derhenne, hvor man kan sammenligne den med at lave en x-rated movie, hvis baggrund er, at den kvindelige hovedrolleindehaver har nogle store "fordele" eller hvor man forsøger at bygge en meningsløs handling op omkring, at man har en martial art guy, som er god til at lave cirkelspark = "Så skal vi bare finde en gymnastiksal og filme ham mens han sparker derinde i halvanden time".
Det værste ved dette crap er dog, når filmen prøver at tage sig selv alvorligt og prøver at diske op med forklaringer til os seere på hvorfor tingene hænger sammen som de gør.
Det gør i sidste ende bare filmen endnu mere meningsløs og grotesk, eftersom det er svært at forklare noget, som overhovedet ikke hænger sammen, da hele dets eksistensgrundlag er tyndere end Calista Flockhart efter en fedtsugning.
På skuespilsiden halter det også, men på den anden side må skuespillerne også være blevet hjernevasket for at kunne tage dette papirtynde manuskript alvorligt.
Det her må omtrent være den dårligste undskyldning for at lave en film nogensinde og hele filmholdet burde trække sig tilbage fra branchen og diske op med en offentlig undskyldning.
Der findes godt nok mange gysere hvor handlingen kan være banal, da der er fokuseret mere på uhyggen fremfor plottet. Problemet her er bare, at filmen ikke er uhyggelig. Medmindre man synes, at det er uhyggeligt, at der er sat en masse høje lydeffekter ind, som skal forsøge at opnå en billig chokeffekt. Eller at kameraet farer forvirret rundt scene efter scene.
Prikken over i´et er dog, at man selvfølgelig skal udsættes for at se "the boogeyman" (som åbenbart har været på en 15 år lang sommerferie, før han vælger at dukke op igen) og det er ikke ligefrem med til at løfte denne store gang kompost dynge af en film. Hvad er det der gør, at Hollywood tror, at et (dårligt lavet) special effekt "creature", som farer hen over ens skærm, er måden at lave en uhyggelig film på?
Hvis man er i tvivl, så lad mig hermed gøre det helt klart: Hold jer langt væk fra denne film. Selv med MEGET lave forventninger (som jeg havde), så kan man ikke undgå at blive chokeret over hvor ringe denne "film" egentlig er. Se traileren og I har dermed set filmen.
Dog fandt jeg lidt glæde ved den oprindelige slutning, som var at finde på DVD-udgaven. Den viste sig nemlig at være endnu mere grotesk meningsløs end den de valgte at holde sig til.
Det var rart at se, at folkene bag filmen i sidste ende havde valgt at udskifte noget grotesk meningsløst fis ud med noget, som bare var meningsløst fis.
At filmen´s cover praler med, at filmen har ligget nr. 1 i både England og USA og at en eller anden sindsforvirret anmelder bliver citeret for at have kaldt den for "The scariest movie - ever" viser bare, at det er en absurd verden vi lever i.
02/09-2005
