Jægere jages
4.0
"Jægerne" er en svensk thriller med det ene ben i Amerika og det andet i de vilde svenske skove. Kan anbefales!
Vi har nok længe haft en mistanke om det. Altså at de kan noget, svenskerne. Tag popmusik for eksempel. Svenskerne kan lave popmusik, der sidder lige mellem ørerne. Og nu har Kjell Sundvall, svensker og filminstruktør, skruet en rigtig vellykket thriller sammen.
Hjem igen
Efter mange år som politimand i Stockholm, vender Erik tilbage til sin hjemby. Det er et lille samfund, hvor alle kender alle, og Eriks bestræbelser på at sætte en stopper for det omfattende krybskytteri i den nærliggende skov, møder ikke den store opbakning. Selv hans bror opfordrer ham til at stikke en finger i jorden og ikke fare for hårdt frem; Erik må forstå, at han ikke længere er i Stockholm, der gælder andre regler i en lille by.
Erik får snart mistanke til nogle af sine gamle bekendte, som går på jagt sammen. Men i et landsbysamfund er der altid én, der har en klemme på en anden, så Erik når ikke langt med sine mistanker. Snart står han helt alene, samtidig med at krybskytterne avancerer i graderne til at være mordere ikke alene af rensdyr, men også af mennesker.
Langsom og snigende uhygge
Byen er en lille ø af tilnærmet civilisation midt i den vældige svenske natur. Først bydes Erik velkommen hjem, men efterhånden som han begynder at efterforske krybskytteriet, vender stemningen, så Erik møder sine modstandere fra de mest uventede kanter. Sundvall bruger god tid på opbygningen af konflikten og dens parter, og spændingen forløses effektivt og uhyggeligt i filmens sidste halvdel. Dette skyldes ikke mindst skuespillernes indsats. Rolf Lassgård er bundsolid som Erik, en ægte, retfærdig strømer - ikke ulig Lars Bom eller Jens Okking. Hans mere komplekse bror spilles af Lennart Jähkel, og så er der uimodståelige Helena Bergström fra "Englegård" i en fin birolle som statsadvokat.
Det hele afvikles professionelt, på amerikansk manér i bedste betydning. Filmen er en anelse lang, til gengæld er den velspillet, spændende, barsk og uhyggelig. Så hvis man ikke er alt for nervøst anlagt, så er der ikke noget at betænke sig på. "Jægerne" er en vaskeægte svensk thriller, der sidder lige mellem øjnene.
Vi har nok længe haft en mistanke om det. Altså at de kan noget, svenskerne. Tag popmusik for eksempel. Svenskerne kan lave popmusik, der sidder lige mellem ørerne. Og nu har Kjell Sundvall, svensker og filminstruktør, skruet en rigtig vellykket thriller sammen.
Hjem igen
Efter mange år som politimand i Stockholm, vender Erik tilbage til sin hjemby. Det er et lille samfund, hvor alle kender alle, og Eriks bestræbelser på at sætte en stopper for det omfattende krybskytteri i den nærliggende skov, møder ikke den store opbakning. Selv hans bror opfordrer ham til at stikke en finger i jorden og ikke fare for hårdt frem; Erik må forstå, at han ikke længere er i Stockholm, der gælder andre regler i en lille by.
Erik får snart mistanke til nogle af sine gamle bekendte, som går på jagt sammen. Men i et landsbysamfund er der altid én, der har en klemme på en anden, så Erik når ikke langt med sine mistanker. Snart står han helt alene, samtidig med at krybskytterne avancerer i graderne til at være mordere ikke alene af rensdyr, men også af mennesker.
Langsom og snigende uhygge
Byen er en lille ø af tilnærmet civilisation midt i den vældige svenske natur. Først bydes Erik velkommen hjem, men efterhånden som han begynder at efterforske krybskytteriet, vender stemningen, så Erik møder sine modstandere fra de mest uventede kanter. Sundvall bruger god tid på opbygningen af konflikten og dens parter, og spændingen forløses effektivt og uhyggeligt i filmens sidste halvdel. Dette skyldes ikke mindst skuespillernes indsats. Rolf Lassgård er bundsolid som Erik, en ægte, retfærdig strømer - ikke ulig Lars Bom eller Jens Okking. Hans mere komplekse bror spilles af Lennart Jähkel, og så er der uimodståelige Helena Bergström fra "Englegård" i en fin birolle som statsadvokat.
Det hele afvikles professionelt, på amerikansk manér i bedste betydning. Filmen er en anelse lang, til gengæld er den velspillet, spændende, barsk og uhyggelig. Så hvis man ikke er alt for nervøst anlagt, så er der ikke noget at betænke sig på. "Jægerne" er en vaskeægte svensk thriller, der sidder lige mellem øjnene.
19/11-2018