Svig og bedrag
4.0
Milosch Fórmans kostumedrama fra 1989 var, som Stephen Frears "Dangerous Liaisons" ("Farlige Forbindelser") fra 1988, baseret på en roman af 1700tals-forfatteren Choderlos de Laclos (1741-1803). Endnu engang handler det kærlighed contra samtidens "sport" udi vid, intriger og svig i den franske adel samt de deraf følgende sejre - men nok især tragedier!
Filmens to hovedfigurer, Madame de Merteuil (Bening) og Vicomte de Valmont (Firth) befinder sig som fisk i vandet i det benhårde overklassemiljø, hvor mange andre har svært ved at begå sig. Dén fordel udnytter de (og især Mme de Merteuil) på den mest hensynsløse vis til at spille folk ud mod hinanden blot for egen morskabs skyld. Til sidst ender det dog galt.
Filmen er mere lystspilsagtigt anlagt end "Farlige Forbindelser", selv om forelskelse og begær contra fornuft og tradition også er drivkræfterne. Bening er i sit es i rollen som skruppelløs og svigefuld femme fatale, og Colin Firth har også den den helt rette udstråling som både vellystig og selvoptaget kvindebedårer, men birollerne udfyldes også glimrende af bl.a. en ung Fairuza Balk.
Hvad kan vi lære af dramaet? Umiddelbart næppe meget, bortset fra at svig og bedrag altid har personlige omkostninger. Men det er særdeles underholdende ikke mindst i kraft af den velskrevne og saftige dialog med alle de litterære poetiske spydigheder, som barokken og romantikken var så fuld af.
- Og så ler de gode sørme til sidst!
For folk, der ikke kan få nok af 1700tallets vid og spydigheder, anbefales Patrice Lécontes "Ridicule" ("De Latterlige") fra 1996, som lige er et nummer mere besk i sit udtryk.
Filmens to hovedfigurer, Madame de Merteuil (Bening) og Vicomte de Valmont (Firth) befinder sig som fisk i vandet i det benhårde overklassemiljø, hvor mange andre har svært ved at begå sig. Dén fordel udnytter de (og især Mme de Merteuil) på den mest hensynsløse vis til at spille folk ud mod hinanden blot for egen morskabs skyld. Til sidst ender det dog galt.
Filmen er mere lystspilsagtigt anlagt end "Farlige Forbindelser", selv om forelskelse og begær contra fornuft og tradition også er drivkræfterne. Bening er i sit es i rollen som skruppelløs og svigefuld femme fatale, og Colin Firth har også den den helt rette udstråling som både vellystig og selvoptaget kvindebedårer, men birollerne udfyldes også glimrende af bl.a. en ung Fairuza Balk.
Hvad kan vi lære af dramaet? Umiddelbart næppe meget, bortset fra at svig og bedrag altid har personlige omkostninger. Men det er særdeles underholdende ikke mindst i kraft af den velskrevne og saftige dialog med alle de litterære poetiske spydigheder, som barokken og romantikken var så fuld af.
- Og så ler de gode sørme til sidst!
For folk, der ikke kan få nok af 1700tallets vid og spydigheder, anbefales Patrice Lécontes "Ridicule" ("De Latterlige") fra 1996, som lige er et nummer mere besk i sit udtryk.
10/09-2005
