Filmen der tog mig med storm

Million Dollar Baby er et vidunder af hvad en film kan være! Selve skuespillernes skuespil følte jeg ikke var et falsk skuespil, de var mere levende personer for mig, med en ”nærmest” sand historie, som fik mig næsten til at tudbrøle. Clint Eastwood spiller træneren som ikke ville træne en pige i boksning, men til sidst fik hende frem i rampelyset, en fantastisk præstation, men med en afslutning af hans person fik jeg både et smil på læben og to løbende øjne, han fik da endelig sin citronpie café. Freemans rolle som ”hjælpetræner” efterlod ikke et stort indtryk på mig desværre, og det koster også den sidste stjerne for fuldt hus, hans rolle virkede lidt kedelig, men efterlod et indtryk af at han nok skulle blive til noget mere end bare en enøjet blind mand. Hillary Swank spiller den 32 årige kvindelige værtinde som beslutter sig for, at være bokser i en meget sen alder, Clinten afslår først af at være hendes manager, men hjælper hende endelig i gang til at blive det næste store hit inden for boksning. Det var den bedste præstation jeg har set med hende, hele afslutningen var fænomenal, og det var noget af det mest sørgeligste jeg har set længe. Gud hvor det sårede mig, jeg sidder stadig og tænker over filmen så lang tid efter, at det påvirker min anmeldelse så meget, at det næsten ikke kan beskrives. Filmen fangede mig på alle måder, og den gav så meget stof til eftertanke, at jeg føler jeg nærmest ikke kan tænke på andet! Filmen var en af de bedste jeg har set og den kan så varmt anbefales. Jeg føler nærmest jeg vil se den igen, og tude lidt mere!