Form Over Indhold
3.0
En række fremtrædende videnskabsfolk er sporløst forsvundet og New York angribes af flyvende kæmpe-robotter. En vovet journalist (Paltrow) og den dristige pilot med navnet Sky Captain (Law), efterforsker sagen og det bringer dem ud på et farefuldt eventyr.
Jævnt underholdende og flot produceret, men desværre ofte også temmelig uvedkommende eventyr holdt i en retrostil, der vækker mindelser om gamle seriefilm som ”Flash Gordon” og klassiske film som ”King Kong” og andre af 30- og 40’ernes mere eller mindre kendte film i den mere kulørte genre.
Filmen er et godt eksempel på hvad der sker når form sættes alt for meget over indhold, for selv om den er smukt designet, så træder både historie og karakterer så meget i baggrunden, at man sidder med en følelse af, at nok er det imponerende og sjovt at se på, men man fænges aldrig for alvor af det der foregår.
Filmen hører til blandt de første, hvor alt skuespil foregår foran en såkaldt blue-screen og hvor alt andet så er lavet på computer bagefter og jeg skal ikke kunne sige om det er derfor, men skuespillerne virker lidet overbevisende i deres roller og filmen fremstår yderst kunstig. Men ikke desto mindre er der flere gode scener og personligt skal jeg da indrømme, at jeg har en forkærlighed for det gammeldags eventyr den repræsenterer og hylder og derfor havde en lidt højere bedømmelse måske været på sin plads.

15/09-2005