Tragikomisk Pletskud
4.0
Pigen April (Holmes), der er det sorte får, har inviteret sin familie til ”thanksgiving” middag, for en sidste gang at se om hun endelig kan få en god oplevelse med sin kræftsyge mor (Clarkson), sine to søskende (Pill, Gallagher) og hendes far (Platt).
”Pieces Of April” er en bittersød lille independent produktion, der holdes i en tragikomisk tone, uden den store ydre dramatik og det gør den godt.
Det er Hedges instruktør-debut, efter at have skrevet manuskripter til film som blandt andet ”What’s Eating Gilbert Grape” (hvilken han også havde skrevet bogen bag til) og det er han sluppet vellykket fra.
Han har også selv stået bag manuskriptet her og det er blevet til en vedkommende lille historie om at prøve at elske og acceptere sin familie, ikke på grund af, men på trods af ens forskelligheder og om at turde se indad.
Stilen er skrabet, hvad der giver den en naturalistisk udtryk og skuespillerne giver alle facetterede og meget ægte præstationer, mens den simple historie fint udfolder sig i to parallelle forløb (og en lille og måske lidt unødig side-historie om April’s kæreste), hvor man følger familiens tur til deres datter og hende der prøver at lave det perfekte måltid, begge dele ikke uden problemer der fint afspejler de problemer familien slås med.
Det er en rørende fortælling, uden at blive rørstrømsk og det er livsbekræftende og nedtrykkende på samme tid, for til sidst at give os et optimistisk håb for eftertiden.
”Pieces Of April” er en bittersød lille independent produktion, der holdes i en tragikomisk tone, uden den store ydre dramatik og det gør den godt.
Det er Hedges instruktør-debut, efter at have skrevet manuskripter til film som blandt andet ”What’s Eating Gilbert Grape” (hvilken han også havde skrevet bogen bag til) og det er han sluppet vellykket fra.
Han har også selv stået bag manuskriptet her og det er blevet til en vedkommende lille historie om at prøve at elske og acceptere sin familie, ikke på grund af, men på trods af ens forskelligheder og om at turde se indad.
Stilen er skrabet, hvad der giver den en naturalistisk udtryk og skuespillerne giver alle facetterede og meget ægte præstationer, mens den simple historie fint udfolder sig i to parallelle forløb (og en lille og måske lidt unødig side-historie om April’s kæreste), hvor man følger familiens tur til deres datter og hende der prøver at lave det perfekte måltid, begge dele ikke uden problemer der fint afspejler de problemer familien slås med.
Det er en rørende fortælling, uden at blive rørstrømsk og det er livsbekræftende og nedtrykkende på samme tid, for til sidst at give os et optimistisk håb for eftertiden.
15/09-2005
