- En umulig opgave? -
4.0
At overføre verdens mest berømte musical til det store lærred må betragtes som en opgave af de sværere. Men udfra netop denne betragtning må Schumachers filmversion af stykket siges at være overraskende vellykket.
Man får det meste af det, man havde håbet på; storladen dramatik, flotte kulisser og smukke toner. Historien fortælles dragende, og man har formået at smage glimrende til med filmmediets unikke kvaliteter. Indimellem står filmen måske lidt for stille, men heldigvis ikke i ret lang tid ad gangen, da de sløve perioder hurtigt afløses af en pompøs og flot opsat sangsekvens, og disse imponerer på stribe.
Billedsiden er overvældende og umanerlig flot, scenografien ligeså, og Schumachers forførende kamerature bidrager til den store oplevelse, som denne slags film bør kunne levere, og som den i dette tilfælde da også gør.
Musikken er selvsagt filmens helt store aktiv, og det enorme filharmoniske orkester tilbagebetaler hver en krone, man har punget ud for surround-anlægget hjemme i stuen. Særligt temaet er fremragende og bliver næsten bare bedre og bedre, jo flere gange det spilles. Der er dog enkelte musikalske ”smuttere”, såsom stykket i begyndelsen i de underjordiske omgivelser, hvor en nutidig elguitar bestemt ikke klæder de klassiske grundtoner. Helhedsoplevelsen rent musikalsk er og bliver dog fremragende.
Om filmen generelt er en fremragende oplevelse, kan så diskuteres. Den skuffer ikke, men omvendt vokser den sig heller ikke så stor som sit sceniske forlæg (hvilket dog nok også havde været tæt på umuligt). Vigtigst af alt er filmens fantastiske kærlighedshistorie dog velbevaret. Så med de hårde vilkår in mente er Schumacher faktisk sluppet ganske godt fra det, og med, arkitekten selv, Sir Andrew Lloyd Webber på produktionsholdet til at bevare værkets sjæl, kunne det færdige resultat nok ikke have været meget bedre.
Man får det meste af det, man havde håbet på; storladen dramatik, flotte kulisser og smukke toner. Historien fortælles dragende, og man har formået at smage glimrende til med filmmediets unikke kvaliteter. Indimellem står filmen måske lidt for stille, men heldigvis ikke i ret lang tid ad gangen, da de sløve perioder hurtigt afløses af en pompøs og flot opsat sangsekvens, og disse imponerer på stribe.
Billedsiden er overvældende og umanerlig flot, scenografien ligeså, og Schumachers forførende kamerature bidrager til den store oplevelse, som denne slags film bør kunne levere, og som den i dette tilfælde da også gør.
Musikken er selvsagt filmens helt store aktiv, og det enorme filharmoniske orkester tilbagebetaler hver en krone, man har punget ud for surround-anlægget hjemme i stuen. Særligt temaet er fremragende og bliver næsten bare bedre og bedre, jo flere gange det spilles. Der er dog enkelte musikalske ”smuttere”, såsom stykket i begyndelsen i de underjordiske omgivelser, hvor en nutidig elguitar bestemt ikke klæder de klassiske grundtoner. Helhedsoplevelsen rent musikalsk er og bliver dog fremragende.
Om filmen generelt er en fremragende oplevelse, kan så diskuteres. Den skuffer ikke, men omvendt vokser den sig heller ikke så stor som sit sceniske forlæg (hvilket dog nok også havde været tæt på umuligt). Vigtigst af alt er filmens fantastiske kærlighedshistorie dog velbevaret. Så med de hårde vilkår in mente er Schumacher faktisk sluppet ganske godt fra det, og med, arkitekten selv, Sir Andrew Lloyd Webber på produktionsholdet til at bevare værkets sjæl, kunne det færdige resultat nok ikke have været meget bedre.
20/09-2005
