Huset Gud glemte et par gange
2.0
Den oprindelige The Amityville Horror blev første gang indspillet helt tilbage i 1979 og var dengang en ganske spændende og skræmmende film.
Nu er der så gået lidt over 25 år og jeg skal da være den første til at indrømme, at tiden såmænd har tæret en smule på originalens effektivitet indenfor det rent uhygge-baserede. Derfor er der nu dukket en nyindspilning op, der følger tidens trend med remakes af stort set alle gysere, der har haft et gran af succes indenfor de sidste 30 år.
The Amityville Horror anno 2005 er da også en flot film når det drejer sig om CGI-effekter og klamme monstre, men den halter til gengæld gevaldigt på flere andre punkter.
Dette Amityville-remake skylder historiemæssigt, såvel som opbygningsmæssigt en hel masse til Stanley Kubrick’s klassiske gyserfilm The Shining – selvfølgelig er den ”autentiske” begivenhed denne film og originalen er baseret på også væsentlig i forhold til historien.
Alligevel har jeg valgt at fremhæve dens lighed, eller efterligning, af The Shining. Blandt andet fordi The Amityville Horror fejler i forhold til netop den film på et væsentligt punkt; George Lutz, der spilles af Ryan Reynolds (Berg fra tv-serien “2 Guys, a Girl & a Pizza place”), laver sin bedste Jack Torrance efterligning.
Reynolds gør det i og for sig nogenlunde, men idet filmens historie fuldstændig blæser enhver fornemmelse af uklarhed om hvad det er der sker i huset væk meget tidligt i filmen, falder hans skuespil samtidig pladask til jorden sammen med meget af den uhygge, der i det mindste var tilstede i 1979-versionen.
Det jeg vil frem til er, at Amityville Horror anno 2005 baserer sin uhygge udelukkende på det visuelle og skider aldeles på det psykologiske aspekt, der gjorde The Shining til en så fænomenal film.
Det er selvfølgelig hvad man kan forvente af endnu en af disse ”opdateringer” af ellers velfungerende gyserfilm.
Man skal hurtigst muligt give publikum et par chok, men faktum er bare at hele elementet af gys eller uhygge ryger lige fluks i lokummet fordi man guddødeme skal se et spøgelse/dæmon/uhyre indenfor det første kvarter. Ærgeligt.
Jeg ender derfor på 2 stjerner til den her Amityville film -
og så vil jeg slutteligt anbefale alle, der har lyst til en rigtig skræmmende "haunted house"-film at tjekke originalen, The Changeling og The Haunting (1963) ud før de ser denne andenrangs-gyser.
Nu er der så gået lidt over 25 år og jeg skal da være den første til at indrømme, at tiden såmænd har tæret en smule på originalens effektivitet indenfor det rent uhygge-baserede. Derfor er der nu dukket en nyindspilning op, der følger tidens trend med remakes af stort set alle gysere, der har haft et gran af succes indenfor de sidste 30 år.
The Amityville Horror anno 2005 er da også en flot film når det drejer sig om CGI-effekter og klamme monstre, men den halter til gengæld gevaldigt på flere andre punkter.
Dette Amityville-remake skylder historiemæssigt, såvel som opbygningsmæssigt en hel masse til Stanley Kubrick’s klassiske gyserfilm The Shining – selvfølgelig er den ”autentiske” begivenhed denne film og originalen er baseret på også væsentlig i forhold til historien.
Alligevel har jeg valgt at fremhæve dens lighed, eller efterligning, af The Shining. Blandt andet fordi The Amityville Horror fejler i forhold til netop den film på et væsentligt punkt; George Lutz, der spilles af Ryan Reynolds (Berg fra tv-serien “2 Guys, a Girl & a Pizza place”), laver sin bedste Jack Torrance efterligning.
Reynolds gør det i og for sig nogenlunde, men idet filmens historie fuldstændig blæser enhver fornemmelse af uklarhed om hvad det er der sker i huset væk meget tidligt i filmen, falder hans skuespil samtidig pladask til jorden sammen med meget af den uhygge, der i det mindste var tilstede i 1979-versionen.
Det jeg vil frem til er, at Amityville Horror anno 2005 baserer sin uhygge udelukkende på det visuelle og skider aldeles på det psykologiske aspekt, der gjorde The Shining til en så fænomenal film.
Det er selvfølgelig hvad man kan forvente af endnu en af disse ”opdateringer” af ellers velfungerende gyserfilm.
Man skal hurtigst muligt give publikum et par chok, men faktum er bare at hele elementet af gys eller uhygge ryger lige fluks i lokummet fordi man guddødeme skal se et spøgelse/dæmon/uhyre indenfor det første kvarter. Ærgeligt.
Jeg ender derfor på 2 stjerner til den her Amityville film -
og så vil jeg slutteligt anbefale alle, der har lyst til en rigtig skræmmende "haunted house"-film at tjekke originalen, The Changeling og The Haunting (1963) ud før de ser denne andenrangs-gyser.
21/09-2005
