FLERE NYE KLÆDER TIL KEJSEREN
1.0
Jeg har fået det med Christoffer Boe-film som mange har det med Jackie Collins-bøger: "Once you put them down, you can't pick them up again".
Med undtagelse af hans afgangsfilm, som jeg så på TV og egentlig godt kunne lide, så har hans to andre film være slet og ret kedelige og hans filmsprog er simpelthen for derivativt til at kunne kaldes originalt.
Jeg har prøvet at undgå at se interview med Boe, fordi han er så irriterende og selvfed at høre på, og fordi jeg ikke vil have at det skal påvirke min filmoplevelse. Det lykkes ikke helt, desværre - og selv om han givetvis gerne vil fremstå som ligeså mystisk, mærkelig og skaldet som von Trier og sort-brillet som Winding-Refn, så falder Boes filmiske og pressemæssige forsøg på at emulere Trier (og måske Winding-Refn) ynkeligt til jorden. Det er bare pinligt - hvorfor kan han ikke bare være cool og sjov og finde sit eget filmsprog? Konsekvensen er, at det han laver bliver totalt ligegyldigt - det er kejserens nye klæder. Ulykkeligvis virker hans pressestunt - den danske presse er - med al respekt - ikke så kvikke, og er meget til falds for den selv-hype som store dele af filmbranchen er gode til at skabe. Er man skaldet, mystisk og tilstrækkelig utilnærmelig, så må man være en stor filmkunstner.
Jeg har langt mere respekt for folk som Anders Thomas Jensen, Thomas Villum, Jannik Johansen og Nikolaj Arcel - de laver fede, originale film men er befriet for nykker i både filmsproget og som personer (forekommer det mig).
Kort sagt: Hvis du overvejer at se filmen pga. Helena, så spar pengene og gå på nettet eller køb en bog med billeder af hende - ellers så drop filmen og se The Constant Gardener - og hvis du fortryder at du missede Allegro om et år, så lej den på DVD, men sørg for at have fingeren klar på spoleknappen.
Med undtagelse af hans afgangsfilm, som jeg så på TV og egentlig godt kunne lide, så har hans to andre film være slet og ret kedelige og hans filmsprog er simpelthen for derivativt til at kunne kaldes originalt.
Jeg har prøvet at undgå at se interview med Boe, fordi han er så irriterende og selvfed at høre på, og fordi jeg ikke vil have at det skal påvirke min filmoplevelse. Det lykkes ikke helt, desværre - og selv om han givetvis gerne vil fremstå som ligeså mystisk, mærkelig og skaldet som von Trier og sort-brillet som Winding-Refn, så falder Boes filmiske og pressemæssige forsøg på at emulere Trier (og måske Winding-Refn) ynkeligt til jorden. Det er bare pinligt - hvorfor kan han ikke bare være cool og sjov og finde sit eget filmsprog? Konsekvensen er, at det han laver bliver totalt ligegyldigt - det er kejserens nye klæder. Ulykkeligvis virker hans pressestunt - den danske presse er - med al respekt - ikke så kvikke, og er meget til falds for den selv-hype som store dele af filmbranchen er gode til at skabe. Er man skaldet, mystisk og tilstrækkelig utilnærmelig, så må man være en stor filmkunstner.
Jeg har langt mere respekt for folk som Anders Thomas Jensen, Thomas Villum, Jannik Johansen og Nikolaj Arcel - de laver fede, originale film men er befriet for nykker i både filmsproget og som personer (forekommer det mig).
Kort sagt: Hvis du overvejer at se filmen pga. Helena, så spar pengene og gå på nettet eller køb en bog med billeder af hende - ellers så drop filmen og se The Constant Gardener - og hvis du fortryder at du missede Allegro om et år, så lej den på DVD, men sørg for at have fingeren klar på spoleknappen.
30/09-2005
