Mer af Leth

Vi har med en fin erindringsfilm at gøre. Rolige og næsten tavse indstillinger af barndommens lokaliteter, som vækkes til live ved gensynet i nutid. Vi følger ruter og veje og erindringer, som vi selv kunne have været del. Jørgen Leth lægger stemme og poesi til de oplevelser, som står stærkest og tydeligst for ham. De tavse ubevægelige indstillinger trækker os ind i svar og spørgsmål, som kunne være vore egne. Det er meget modigt, at filmen lukker os med ind og deler ud af den private erindring, som alligevel virker som om vi selv har været del af den. Der en en meget kostelig scene, hvor Jørgen Leth løser et praktisk problem i form af en kemiopgave. I sin delikate form, er og blir det en lille, stor film.