Når Naboer Bekriger Naboer

6.0
En bosnisk og en serbisk soldat er begge strandet i ingenmandsland, mellem to stillinger under den jugoslaviske borgerkrig.

Tragikomisk anti-krigsfilm af den bosniske instruktør Djuric, der fuldt fortjent med denne her film har vundet et utal af priser. Man kan ganske enkelt ikke sætte en eneste finger på noget som helst, i en historie der både med skrap sarkasme og bidende ironi, blandet med alvorsfulde og spændende situationer, pointerer meningsløsheden, foruden mange andre gode pointer og en harsk kritik af FN, i en krig hvor naboer slog naboer ihjel, mens FN så til på sidelinien.

Som sådan er der ikke meget nyt i filmens holdning, men det er bare sjældent præsenteret bedre og mere tankevækkende end det gøres her og uden at tage stilling til hvem der er skurke og helte, det er aldrig sort og hvidt eller moraliserende, i en på alle måder flot produktion, hvor fantastisk skuespil og velskrevne replikker, kombineret med en god historie og en flot teknisk side, går op i den efterhånden så berømte enhed.

Filmen fænger ganske enkelt optimalt fra første til sidste billede og jeg kan ikke anbefale den nok, den er en must-see, ganske enkelt.

Tak til Das Gott alias Adis for lån af denne fabelagtige film....
Ingenmandsland