..Basketid..
3.0
Da jeg i sin tid var inkarneret Marvel-læser, var det mest med fokus på “Edderkoppen” og “Projekt X“, men jeg har da også pløjet en del F4-blade igennem. “Edderkoppen”-tegneserien var efter min mening en rigtig fin kombination af menneskeligt indhold og sublim underholdning (inden serien gik amok med kloner og andet fis) - hvor F4-bladene var knap så indholdsmæssigt interessante, men til gengæld leverede varen med rigelig underholdningsværdi. Derfor håbede jeg også blot på en omgang uforpligtende adspredelse med denne filmatisering, men må konstatere at varen kun delvist bliver leveret.
“De Fantastiske Fire” er da en relativt underholdende film, men det ville uden tvivl pynte med flere flashy actionsekvenser og kulørt tegneserieunderholdning. I stedet serveres en alt for lang karakterintroduktion af en gruppe personer der simpelthen ikke er videre komplekse. Og det er desværre først under filmens sidste 20 min., at der rigtig kommer fart over feltet.
Det virker umiddelbart som om, at instruktør Tim Story til dels har forsøgt at imitere Sam Raimi’s vellykkede vekslen mellem karakteropbygning og underholdning - men samtidigt bare har villet lave en omgang kulørt og uambitiøst tju-bang. Denne paradoksale tilgang er naturligvis problematisk, og resultatet er da også, at “De Fantastiske Fire” på ingen måde er i samme liga som Spiderman-filmene. Det skyldes højst sandsynligt, at ophavsmaterialet er vanskeligere at arbejde med end “Spiderman“, hvis man forsøger at fokusere på de menneskelige aspekter frem for rendyrket underholdning - men det må derfor også betragtes som en ren prioriteringsfejl fra Tim Story’s side, at der bruges så lang tid på den mislykkede opbygning (manden forekommer egentlig lettere inkompetent i forhold til både Sam Raimi, Bryan Singer og Ang Lee)
Filmen holder sig ellers nogenlunde til tegneserien, bortset fra enkelte modificeringer. Eksempelvis er Dr. Doom’s oprindelse, kræfter og vansirede ansigt forklaret på anderledes vis end i de gamle blade. Desuden bed jeg også mærke i Tingens dame Alicia, som umiddelbart virker noget mere poppet og festlig, end den følsomme skulptør fra tegneserien. Men disse ændringer er efter min mening ikke nødvendigvis negative, bare anderledes.
Og uanset hvad Doom’s kræfter etc. består i, så synes jeg at Julian McMahon er udmærket castet til rollen med den tilhørende iskolde arrogance. Generelt passer skuespillerne bedre end jeg havde forventet til de respektive roller. Ioan Gruffudd er tilpas langsom og intellektuel som Reed Richards (til tider dog lidt for kedelig). Michael Chiklis fanger Tingens tørre og bistre attitude rigtig godt, og Chris Evans er om muligt mere dum og fandenivoldsk end tegneseriens Johnny Storm. Jessica Alba ser umiddelbart en tand yngre ud, end den Sue Richards jeg personligt havde forventet - men det kan tilgives :-) Men selvom de fleste passer udmærket til rollerne, så er det på ingen måde bemærkelsesværdige skuespillerpræstationer man bevidner. Dertil er karaktererne alt for simple og karikerede.
Filmen ville efter min mening have været mere vellykket, hvis Tim Story ikke havde sat sig mellem to stole, og i stedet havde satset på den rendyrkede underholdning.
Det var sjældent, at jeg virkelig kedede mig, men desværre også sjældent at jeg var decideret godt underholdt. Resultatet er i hvert fald ikke imponerende på indholdssiden og kun lige acceptabelt som uforpligtende søndagsunderholdning. Efter min mening en middelmådig Marvel-filmatisering, der ikke nærmer sig hverken “Spiderman”, “Hulk”, eller “X-Men” - men som trods alt er bedre end eksempelvis “Daredevil”… 3 små stjerner må være på sin plads.
“De Fantastiske Fire” er da en relativt underholdende film, men det ville uden tvivl pynte med flere flashy actionsekvenser og kulørt tegneserieunderholdning. I stedet serveres en alt for lang karakterintroduktion af en gruppe personer der simpelthen ikke er videre komplekse. Og det er desværre først under filmens sidste 20 min., at der rigtig kommer fart over feltet.
Det virker umiddelbart som om, at instruktør Tim Story til dels har forsøgt at imitere Sam Raimi’s vellykkede vekslen mellem karakteropbygning og underholdning - men samtidigt bare har villet lave en omgang kulørt og uambitiøst tju-bang. Denne paradoksale tilgang er naturligvis problematisk, og resultatet er da også, at “De Fantastiske Fire” på ingen måde er i samme liga som Spiderman-filmene. Det skyldes højst sandsynligt, at ophavsmaterialet er vanskeligere at arbejde med end “Spiderman“, hvis man forsøger at fokusere på de menneskelige aspekter frem for rendyrket underholdning - men det må derfor også betragtes som en ren prioriteringsfejl fra Tim Story’s side, at der bruges så lang tid på den mislykkede opbygning (manden forekommer egentlig lettere inkompetent i forhold til både Sam Raimi, Bryan Singer og Ang Lee)
Filmen holder sig ellers nogenlunde til tegneserien, bortset fra enkelte modificeringer. Eksempelvis er Dr. Doom’s oprindelse, kræfter og vansirede ansigt forklaret på anderledes vis end i de gamle blade. Desuden bed jeg også mærke i Tingens dame Alicia, som umiddelbart virker noget mere poppet og festlig, end den følsomme skulptør fra tegneserien. Men disse ændringer er efter min mening ikke nødvendigvis negative, bare anderledes.
Og uanset hvad Doom’s kræfter etc. består i, så synes jeg at Julian McMahon er udmærket castet til rollen med den tilhørende iskolde arrogance. Generelt passer skuespillerne bedre end jeg havde forventet til de respektive roller. Ioan Gruffudd er tilpas langsom og intellektuel som Reed Richards (til tider dog lidt for kedelig). Michael Chiklis fanger Tingens tørre og bistre attitude rigtig godt, og Chris Evans er om muligt mere dum og fandenivoldsk end tegneseriens Johnny Storm. Jessica Alba ser umiddelbart en tand yngre ud, end den Sue Richards jeg personligt havde forventet - men det kan tilgives :-) Men selvom de fleste passer udmærket til rollerne, så er det på ingen måde bemærkelsesværdige skuespillerpræstationer man bevidner. Dertil er karaktererne alt for simple og karikerede.
Filmen ville efter min mening have været mere vellykket, hvis Tim Story ikke havde sat sig mellem to stole, og i stedet havde satset på den rendyrkede underholdning.
Det var sjældent, at jeg virkelig kedede mig, men desværre også sjældent at jeg var decideret godt underholdt. Resultatet er i hvert fald ikke imponerende på indholdssiden og kun lige acceptabelt som uforpligtende søndagsunderholdning. Efter min mening en middelmådig Marvel-filmatisering, der ikke nærmer sig hverken “Spiderman”, “Hulk”, eller “X-Men” - men som trods alt er bedre end eksempelvis “Daredevil”… 3 små stjerner må være på sin plads.
11/10-2005
