Ondskab & symbolik
5.0
*enkelte spoilers*
Filmen her, der er baseret på instruktør og forfatter William Peter Blatty’s roman; Legion, er den tredje i rækken af The Exorcist-filmene.
Oprindeligt ville Blatty have kaldt filmen Legion ligesom sin roman, eftersom der ikke var noget der decideret relaterede til eksorcisme i bogen.
Filmstudiet bag (Morgan Creek) insisterede dog på at titlen blev The Exorcist 3 samt at der blev tilføjet et par eksorcisme-relaterede sekvenser i filmen.
Nok om det. Filmens handling er, at der er blevet begået en række bestialske mord og der synes at danne sig et mønster, som politiinspektør William Kinderman kan nikke genkendende til.
Det er nemlig efter alt at dømme den såkaldte Gemini Killer, der har været på spil.
Problemet er så bare, at denne morder burde være død for mange år siden.
The Exorcist 3 indeholder en nærmest konstant og samtidig meget effektiv forudanelse af noget ondt i hele dens grundlæggende stemning.
Den buldrende lyd, der ligger som underlag i mange af scenerne samt den rigelige mængde af religiøs symbolik passer perfekt til den ildevarslende atmosfære.
Jeg husker især en bestemt scene som meget vellykket; nemlig mordet på sygeplejersken. En scene, der bliver filmet fra en vis afstand og næsten uden at kameraet bevæger sig, i den halvmørke hospitalsgang. Det er noget af det mest skræmmende jeg har set.
Sikke en opbygning af den scene, der med det rette rolige tempo og en næsten ufattelig timing medvirker til at afslutningen på den bliver så pisseuhyggelig.
Der er også scenen, hvor Kinderman har en samtale med biskoppen på dennes kontor, da der lyder dæmpet hvisken fra gangen. Kinderman går derud hvorefter al lyset går ud og den næsten messende hvisken tager til i styrke.
Meget virkningsfuldt.
De to scener beskriver vist meget godt hvilken type film The Exorcist 3 er og at den indeholder masser af uhygge og tidspunkter, hvor man bider negle som en gal.
Det er også på en måde en ret desillusioneret film, hvor Himlen eller Paradis meget sigende fremtræder som noget i stil med et venteværelse, hvor Dødens Engel spiller kort med de afdøde og hvor Helvede til gengæld fremstår som de barske hverdagsrealiteter.
Jeg må i sidste ende istemme mig de tidligere indlæg fra såvel forceoffive, pinhead som mephisto og bedømme The Exorcist 3 som en ufatteligt undervurderet film, og samtidig vil jeg understrege at enhver der holder af et genialt gys bør, nej SKAL, se denne fænomenale film.
Filmen her, der er baseret på instruktør og forfatter William Peter Blatty’s roman; Legion, er den tredje i rækken af The Exorcist-filmene.
Oprindeligt ville Blatty have kaldt filmen Legion ligesom sin roman, eftersom der ikke var noget der decideret relaterede til eksorcisme i bogen.
Filmstudiet bag (Morgan Creek) insisterede dog på at titlen blev The Exorcist 3 samt at der blev tilføjet et par eksorcisme-relaterede sekvenser i filmen.
Nok om det. Filmens handling er, at der er blevet begået en række bestialske mord og der synes at danne sig et mønster, som politiinspektør William Kinderman kan nikke genkendende til.
Det er nemlig efter alt at dømme den såkaldte Gemini Killer, der har været på spil.
Problemet er så bare, at denne morder burde være død for mange år siden.
The Exorcist 3 indeholder en nærmest konstant og samtidig meget effektiv forudanelse af noget ondt i hele dens grundlæggende stemning.
Den buldrende lyd, der ligger som underlag i mange af scenerne samt den rigelige mængde af religiøs symbolik passer perfekt til den ildevarslende atmosfære.
Jeg husker især en bestemt scene som meget vellykket; nemlig mordet på sygeplejersken. En scene, der bliver filmet fra en vis afstand og næsten uden at kameraet bevæger sig, i den halvmørke hospitalsgang. Det er noget af det mest skræmmende jeg har set.
Sikke en opbygning af den scene, der med det rette rolige tempo og en næsten ufattelig timing medvirker til at afslutningen på den bliver så pisseuhyggelig.
Der er også scenen, hvor Kinderman har en samtale med biskoppen på dennes kontor, da der lyder dæmpet hvisken fra gangen. Kinderman går derud hvorefter al lyset går ud og den næsten messende hvisken tager til i styrke.
Meget virkningsfuldt.
De to scener beskriver vist meget godt hvilken type film The Exorcist 3 er og at den indeholder masser af uhygge og tidspunkter, hvor man bider negle som en gal.
Det er også på en måde en ret desillusioneret film, hvor Himlen eller Paradis meget sigende fremtræder som noget i stil med et venteværelse, hvor Dødens Engel spiller kort med de afdøde og hvor Helvede til gengæld fremstår som de barske hverdagsrealiteter.
Jeg må i sidste ende istemme mig de tidligere indlæg fra såvel forceoffive, pinhead som mephisto og bedømme The Exorcist 3 som en ufatteligt undervurderet film, og samtidig vil jeg understrege at enhver der holder af et genialt gys bør, nej SKAL, se denne fænomenale film.
13/10-2005
