En lektie for livet

3.0
Saw starter med to mænd i et rum.
Den ene er læge og den anden fotograf.
Rummet er et beskidt og forfaldent toilet.
Begge mænd er bundet til et rør i hvert deres hjørne med en meterlang lænke om foden.
Midt mellem dem ligger en død mand med en pistol i den ene hånd og en diktafon i den anden.

Saw har fået positive anmeldelser taget i betragtning af, at filmens historie egentlig blot er lidt af et sammensurium af et bredt udvalg af Hollywood’s mange beretninger om seriemordere.

I Saw er seriemorderen den, af politiet, såkaldte Jigsaw-morder, der har sat sig for at lære udvalgte mennesker at de skal værdsætte livet. Han kidnapper derfor de udvalgte personer som siden placeres i udspekulerede dødsfælder. Dødsfælder, der er udtænkt således at de giver ofret en lektie for livet.

Saw er desuden af diverse tunger blevet sammenlignet med genre-klassikere som Se7en og Silence of the Lambs; en sammenligning hvor i Saw desværre blegner ret så kraftigt.
Ikke at filmen er en fuldstændig værdiløs omgang, men den når ikke førnævnte til sokkeholderne.
Saw