kommerciel masturbation
2.0
Efter utallige (kvalitetsmæssigt meget svingende) tegneseriefilmatiseringer (hvoraf Singers X-Men film, Raimis Spider-man adaptioner og ikke mindst Nolans seneste Batman-film indiskutabelt er de mest vellykkede, samtidig med at de ligeledes er kunstneriske filmværker) de sidste mange år, var det velsagtens uundgåeligt, at nogle pengegrådige og snæversynede producenter frådende ville kaste sig over De Fantastiske Fire universet og overføre dette til filmmediet. Potentialet var begrænset (dette var ligeledes tilfældet med The Incredible Hulk, som i Ang Lees kyndige hænder dog endte som en ret fremragende og eksperimentel filmatisering), og konceptet gennemgik da også et produktionshelvede, hvor instruktører som Chris Columbus og Peyton Reed (meget ulogisk) var sat i forbindelse med projektet. At valget ultimativt faldt på den semi-erfarne, men gennemgående forfærdelige instruktør Tim Story, kan man kun undre sig grænseløst over. Man skulle nærmest tro, at bagmændene ikke havde set hverken den pinlig umorsomme Barbershop eller den terrible amerikaniserede udgave af den Besson-producerede Taxi, for Story må da siges at være det mindst oplagte valg til at håndtere et storstilet og produktionsmæssigt ambitiøst projekt som De Fantastiske Fire. Jeg havde mine bange anelser, men selv med uhyre lave forventninger var De Fantastiske Fire definitivt en fornærmende ringe, skabelonskåret og gennemgående stupid film, der må nedtrykkes i samme kategori som den elendige Daredevil.
På trods af at talrige større stjerner udviste interesse for rollerne i De Fantastiske Fire, kan man ikke ligefrem kalde filmen for stjernebesat (den indledningsvise interesse forsvandt nok efter første kig på det papirtynde og håbløst klichefyldte manuskript). Rollerne udfyldes hovedsagligt af newcomers, der endnu ikke har haft et møde med en udfordringsrig rolle. Ioan Gruffudd (der fik sit kommercielle gennembrud med Fuquas King Arthur, der ligeledes ikke levede op til forventningerne) agerer leder for den aparte gruppe, men hans rolle er så flad og intetsigende, at der intet er at stille op for Gruffudd, der ligeledes belastes med kluntede og kunstige computergenerede effekter ved visualiseringen af hans elastiske evner. Bedre går det heller ikke for smukke Jessica Alba (der muligvis har et skuespillertalent gemt et sted, men som desværre ikke søger det) som den usynlige pige, der fejlagtigt forsøger et kærlighedsforhold med Gruffudd. Den opbyggende romance mellem disse to er så pinagtig konstrueret og nedværdigende ringe, at jeg næsten forlod biografen. Heldigvis udstråler Chris Evans dog både en tilpas mængde nonchalance og charme til man frydes over hans rolle som den levende flamme, og det er kun på grund af Evans, at man som publikum ikke opgiver personkarakteristikken fuldstændig. Indledningsvis er Michael Chiklis også udmærket som The Thing, men så snart Story klodset forsøger at få opbygget empati for karakteren (der naturligvis indser, at ydret ikke tæller, kun handlinger. Beundringsværdig og oprigtig morale, men skamløst dilettantisk serveret her), falder Chiklis ligeledes til jorden. Værst af alt går det dog for den ukendte Julian McMahon som skurken Victor Von Doom (hvilket navn, hvilken bagvedliggende intelligens!), hvis ondskabsfulde motiver og intentioner oftest er helt uforståelige for publikum. Jeg forlanger ikke en dybdegående psykologisk skildring af karaktererne (som vi så i Batman), men bare en smule plausibilitet ville have løftet det bundlave niveau betydeligt. Dialogerne er ligeledes hamrende forudsigelige, ufrivillig komiske og banale.
De Fantastiske Fire har sine hæsblæsende momenter, men Story bruger al for lang tid på at beskrive de interne intriger hos superheltene (hvis superkræfter erhverves på letkøbt vis), der kæmper med deres nye tilværelse. Når karaktertroværdigheden nærmest bevidst er blevet udelukket, er dette ret accessorisk for publikum. Story burde hellere have fokuseret på at gøre De Fantastiske Fire til en guilty pleasure og fornøjelig popcornsfilm, men dette negligeres det meste af tiden. Vi serveres for ufattelig meget irrelevant fyld, der bare skal trække filmen op på de halvanden time. Actionscenerne er umotiverede (især bro-sekvensen er hovedrystende fragmenteret), flotte, men langtfra medrivende. Og hvad er der så tilbage i De Fantastiske Fire (andet end overeksponeret musik)? Ikke meget, desværre. Filmen hæver sig lige op på de to stjerner, da den har sine moderat underholdende momenter, men dette kan langtfra kaldes anbefalelsesværdigt. Et vaskeægte flop, der alligevel blev en kommerciel succes. Masserne kan ikke ligefrem kaldes selektive. Jeg håber ikke, at vi får en fortsættelse, som slutningen ligger op til, da De Fantastiske Fire er en uhyggelig ringe og talentløs film. Storys fremtid i Hollywoods filmby er forhåbentligt elimineret.
På trods af at talrige større stjerner udviste interesse for rollerne i De Fantastiske Fire, kan man ikke ligefrem kalde filmen for stjernebesat (den indledningsvise interesse forsvandt nok efter første kig på det papirtynde og håbløst klichefyldte manuskript). Rollerne udfyldes hovedsagligt af newcomers, der endnu ikke har haft et møde med en udfordringsrig rolle. Ioan Gruffudd (der fik sit kommercielle gennembrud med Fuquas King Arthur, der ligeledes ikke levede op til forventningerne) agerer leder for den aparte gruppe, men hans rolle er så flad og intetsigende, at der intet er at stille op for Gruffudd, der ligeledes belastes med kluntede og kunstige computergenerede effekter ved visualiseringen af hans elastiske evner. Bedre går det heller ikke for smukke Jessica Alba (der muligvis har et skuespillertalent gemt et sted, men som desværre ikke søger det) som den usynlige pige, der fejlagtigt forsøger et kærlighedsforhold med Gruffudd. Den opbyggende romance mellem disse to er så pinagtig konstrueret og nedværdigende ringe, at jeg næsten forlod biografen. Heldigvis udstråler Chris Evans dog både en tilpas mængde nonchalance og charme til man frydes over hans rolle som den levende flamme, og det er kun på grund af Evans, at man som publikum ikke opgiver personkarakteristikken fuldstændig. Indledningsvis er Michael Chiklis også udmærket som The Thing, men så snart Story klodset forsøger at få opbygget empati for karakteren (der naturligvis indser, at ydret ikke tæller, kun handlinger. Beundringsværdig og oprigtig morale, men skamløst dilettantisk serveret her), falder Chiklis ligeledes til jorden. Værst af alt går det dog for den ukendte Julian McMahon som skurken Victor Von Doom (hvilket navn, hvilken bagvedliggende intelligens!), hvis ondskabsfulde motiver og intentioner oftest er helt uforståelige for publikum. Jeg forlanger ikke en dybdegående psykologisk skildring af karaktererne (som vi så i Batman), men bare en smule plausibilitet ville have løftet det bundlave niveau betydeligt. Dialogerne er ligeledes hamrende forudsigelige, ufrivillig komiske og banale.
De Fantastiske Fire har sine hæsblæsende momenter, men Story bruger al for lang tid på at beskrive de interne intriger hos superheltene (hvis superkræfter erhverves på letkøbt vis), der kæmper med deres nye tilværelse. Når karaktertroværdigheden nærmest bevidst er blevet udelukket, er dette ret accessorisk for publikum. Story burde hellere have fokuseret på at gøre De Fantastiske Fire til en guilty pleasure og fornøjelig popcornsfilm, men dette negligeres det meste af tiden. Vi serveres for ufattelig meget irrelevant fyld, der bare skal trække filmen op på de halvanden time. Actionscenerne er umotiverede (især bro-sekvensen er hovedrystende fragmenteret), flotte, men langtfra medrivende. Og hvad er der så tilbage i De Fantastiske Fire (andet end overeksponeret musik)? Ikke meget, desværre. Filmen hæver sig lige op på de to stjerner, da den har sine moderat underholdende momenter, men dette kan langtfra kaldes anbefalelsesværdigt. Et vaskeægte flop, der alligevel blev en kommerciel succes. Masserne kan ikke ligefrem kaldes selektive. Jeg håber ikke, at vi får en fortsættelse, som slutningen ligger op til, da De Fantastiske Fire er en uhyggelig ringe og talentløs film. Storys fremtid i Hollywoods filmby er forhåbentligt elimineret.
16/10-2005
