Jeg holdt vel 20 minutter

2.0
Tydeligt at de prøver at følge op på den første film, som var rimelig. Plottet er lidt af det samme selv om det er noget dårligere sat op her og man forstår ikke helt hvorfor datteren trodser sin præsidentfar og hvordan en enkelt terrorist og et par ulande kan true hele USA.

Og så skal Kurt Russel igen rede det hele ud på nogle få timer og næsten det samme plot med at han skal tilbage og have en modgift. Jeg kan slet ikke leve mig ind i den og replikkerne og selv Kurt Russel virker uoplagte.

Enkelte gange sidder jeg bare og tænker - hvad går der galt for dem. Bl.a. ser man lige en haj, der snapper efter en ubåd.

Jeg besluttede efter kort tid at se en dvd-film i stedet og så lade Snake sejle sin egen sø.

Måske ikke helt retfærdigt at give stjerner, men det gør jeg alligevel og to er vist næsten for meget (men tvivlen kan komme den til gode - det kan jo være den oppede sig en smule efter jeg stoppede filmen, selv om jeg tvivler)
Escape from L.A.