Skuffelse.

3.0
Jeg havde glædet mig til at se denne film, i og med at jeg havde læst en masse anmeldelser om, at det ikke k u n var en børnefilm, og at unge og ældre ville være i stand til at more sig kongeligt over den. Det skete så ikke for mit vedkommende.

Jeg er ikke meget for at indrømme det, men jeg blev faktisk skræmt af at glo på de dansende figurer oppe på lærredet sammen med Willy Wonka.

Jeg ville hellere have at filmen gik mere ind på Charlies familie, i og med at den virkede så skæv til tider. Men så ville det vist have været en anden titel.

Chokolade fabrikken sagde mig ikke noget, og alle de fine computeranimationer og teknikker gjorde den bare endnu mere irriterende at se på.

Filmens morale om at sætte familien i højsædet til hver en tid, kendte vi vist allesammen til. Noget som bliver sat højt i de fleste børnefilm.

Men fin film for det lidt yngre publikum som vil underholdes på en enkel og 'sjov' (!) måde.

- Christina
Charlie og chokoladefabrikken (org. version)