- Nydelse var ordet -
5.0
Bedst som amerikansk drama atter er røget ind i genbrug og trivialiteter, så dukker der en perle op som lyn fra en klar himmel.
”The Station Agent” hedder den, og den handler om en meget lille mand, der gør et meget stort indtryk. Det er fortællingen om et venskab, der knyttes tre mennesker imellem, og filmens forløb udgøres af vejen til dette venskab. Det er nemlig ikke kærlighed ved første blik, vi oplever. Vi møder nogle mennesker, der hver især kæmper med personlige problemer, og det resulterer i en stenet vej, der dog i sidste ende fører til et vidunderligt venskab, hvor filmen derigennem belyser modgiften for det ensomme menneske.
Filmen er en ægte feel good-film og bemærk venligst ordet ægte, da det er et ord, der er de fleste feel good-film fremmed. Det vi oplever her er ægte mennesker, ægte følelser og ægte historier fra livet. Og det er denne nærhed, der gør filmen helt exceptionel. Perfekt understøttet af det rolige tempo, der næsten fortæller historien i sig selv.
Der er i det hele taget mange lækkerier i denne film. Valget af farver er også eminent, hvor et vågent øje vil opdage det gennemgående trafiklysrelaterede rød-gul-grøn tema, som filmen farvemæssigt arbejder med, tydeligvis efter fransk forbillede, alt imens musikken er smukt kreeret af Stephen Trask.
”The Station Agent” er i sandhed en film, der forringes af ord, så lad dette være punktum for en stor anbefaling. En udpræget sjældenhed indenfor amerikansk film.
”The Station Agent” hedder den, og den handler om en meget lille mand, der gør et meget stort indtryk. Det er fortællingen om et venskab, der knyttes tre mennesker imellem, og filmens forløb udgøres af vejen til dette venskab. Det er nemlig ikke kærlighed ved første blik, vi oplever. Vi møder nogle mennesker, der hver især kæmper med personlige problemer, og det resulterer i en stenet vej, der dog i sidste ende fører til et vidunderligt venskab, hvor filmen derigennem belyser modgiften for det ensomme menneske.
Filmen er en ægte feel good-film og bemærk venligst ordet ægte, da det er et ord, der er de fleste feel good-film fremmed. Det vi oplever her er ægte mennesker, ægte følelser og ægte historier fra livet. Og det er denne nærhed, der gør filmen helt exceptionel. Perfekt understøttet af det rolige tempo, der næsten fortæller historien i sig selv.
Der er i det hele taget mange lækkerier i denne film. Valget af farver er også eminent, hvor et vågent øje vil opdage det gennemgående trafiklysrelaterede rød-gul-grøn tema, som filmen farvemæssigt arbejder med, tydeligvis efter fransk forbillede, alt imens musikken er smukt kreeret af Stephen Trask.
”The Station Agent” er i sandhed en film, der forringes af ord, så lad dette være punktum for en stor anbefaling. En udpræget sjældenhed indenfor amerikansk film.
24/10-2005
