En Splittet Mand
6.0
Leo er en meget almindelig mand, der hænger ud med sine venner: Hans svoger, Louis, filmnørden Lenny og videobutiksejeren Kitjo... Han har fået at vide af sin kæreste Louise at hun er gravid, men fælden klapper allerede her, for Leo og Louise har et meget anonymt og de mangler samvær og får ikke talt sammen, derfor får han aldrig talt ud om de betænkeligheder han har ved at sætte et barn i verden, og han kan ikke selv prikke hul og derfor vokser hadet til ham selv, hans miljø og hans omverden mere og mere, og der er ikke andet at gøre for end at se hjælpeløst til når Leo slipper sin indre dæmon ud i et følelsesladet inferno af selvhad, sadisme og sorg, og når rulleteksterne ruller over skærmen er man rystet, fortumlet og fortvivlet og (forhåbentlig) en erfaring rigere...
Nicholas Winding Refn har begået et mesterstykke af et drama, der viser hvorledes en mand der allerede har fået nok, bliver skubbet endnu tættere mod afgrunden, i Bodnias tilfælde kommer dråben der får i bægeret til at flyde over i form af barnet, han er dømt white trash og han ved det, han kan ikke sætte et barn i verden.
Det kan umiddelbart synes som om Bodnias sammenbrud er for letkøbt ved episoden ved diskoteket, men som sagt starter det før nemlig ved barnet
´
De centrale figurer hedder alle noget med L og nu ved jeg ikke om dette er den officielle teori, men jeg forstår det sådan ved at L står for Losers og det er jo det filmen handler om, tabere i samfundet.
Filmen er en stor nedtur, og man skal være i den rette sindstemning for at få det optimale ud af filmen, der gøres ikke plads til mange lyspunkter eller humor.
Bodnia fylder sin rolle ud med stor intensitet og det er ren guf at se ham på skærmen, den mand har stort talent og her viser han det endnu engang, genrefans fil more sig når man hører Mads Mikkelsen som Lenny (specielt den allerførste scene) hvor han nævner næsten hele butikkens repitoire, det er en fryd for genrefans at høre på...
Alle gør deres til at gøre denne til en af 90'ernes bedste danske film autentisk og barsk, og den er bestemt ikke for alle og enhver
Nicholas Winding Refn har begået et mesterstykke af et drama, der viser hvorledes en mand der allerede har fået nok, bliver skubbet endnu tættere mod afgrunden, i Bodnias tilfælde kommer dråben der får i bægeret til at flyde over i form af barnet, han er dømt white trash og han ved det, han kan ikke sætte et barn i verden.
Det kan umiddelbart synes som om Bodnias sammenbrud er for letkøbt ved episoden ved diskoteket, men som sagt starter det før nemlig ved barnet
´
De centrale figurer hedder alle noget med L og nu ved jeg ikke om dette er den officielle teori, men jeg forstår det sådan ved at L står for Losers og det er jo det filmen handler om, tabere i samfundet.
Filmen er en stor nedtur, og man skal være i den rette sindstemning for at få det optimale ud af filmen, der gøres ikke plads til mange lyspunkter eller humor.
Bodnia fylder sin rolle ud med stor intensitet og det er ren guf at se ham på skærmen, den mand har stort talent og her viser han det endnu engang, genrefans fil more sig når man hører Mads Mikkelsen som Lenny (specielt den allerførste scene) hvor han nævner næsten hele butikkens repitoire, det er en fryd for genrefans at høre på...
Alle gør deres til at gøre denne til en af 90'ernes bedste danske film autentisk og barsk, og den er bestemt ikke for alle og enhver
25/10-2005
