Ganske morsom

4.0
Først og fremmest stor ros til Kevin James, da han er utrolig morsom i filmen og stjæler samtlige scener han medvirker. Han er det bedste ved filmen.

Will Smith gør det som altid også godt. Men desværre er der for meget romance mellem ham og Eva Mendes. Deres scener trækker flere gange filmen i langdrag og er tæt på at ødelægge filmens ellers udmærket rytme.

Eva Mendes er desuden ikke en særlig talentfuld skuespillerinde. Flere af scenerne overspiller hun. Slutningen er desuden typisk amerikansk og lige efter bogen. Ingen overraskelser.

Men stadigvæk som helhed en lille fin komedie. Men mest takket være en storspillende Kevin James, som sagtens kunne have båret filmen i stedet for Will Smith.
Hitch