Socialistiske Guldkorn
5.0
Robotten Rodney (McGregor) tager til storbyen for at gøre sig som opfinder og på den måde hjælpe sine medrobotter. Men firmaet der står bag levering af reservedele til at robotter, har griske planer og der kommer Rodney i vejen.
Instruktør Wedge og Saldanha, der stod bag den glimrende ”Ice Age” har også skabt denne her hylende grinagtige og flot vellykkede computertegnefilm.
Den bobler simpelthen af en positiv energi og glæde, så den tangerer det hysteriske, uden at overskride det tilladelige og udholdelige. De mange gode ideer, både de mere originale og de mange referencer til andre film, står næsten i kø for at blive ført ud i livet, men altid så man, uanset om tempoet er meget højt og det er det, hele tiden får fat i dem.
Foruden at den er fyldt med herlige indfald og ustyrligt morsomme replikker, særligt Robin Williams giver den gas som robotten Fender i filmens sjoveste øjeblikke, rummer filmen også en sympatisk socialistisk tanke, om at ingen levende væsener er eller burde være overflødige, og en anklage mod en egoistisk kapitalistisk livsanskuelse, hvor kun dem der i forvejen har for meget kan få. Det er der selvfølgelig intet nyt i og det kan lyde politisk korrekt og meget banalt, men ikke desto mindre er det evigt aktuelt.
Filmen er tæt på at få den maximale bedømmelse, men hvor meget jeg end kan rose denne film, så har den i filmens opbygning den svaghed, at man aldrig føler at den for alvor når at bygge op til klimaks og historien bliver dermed ikke forløst og fyldestgørende. Man føler ganske enkelt ikke, at den når at fange sin egen dramatik og den store fortælling som historien gemmer på, kommer på den måde til at virke mindre end den er tænkt.
Instruktør Wedge og Saldanha, der stod bag den glimrende ”Ice Age” har også skabt denne her hylende grinagtige og flot vellykkede computertegnefilm.
Den bobler simpelthen af en positiv energi og glæde, så den tangerer det hysteriske, uden at overskride det tilladelige og udholdelige. De mange gode ideer, både de mere originale og de mange referencer til andre film, står næsten i kø for at blive ført ud i livet, men altid så man, uanset om tempoet er meget højt og det er det, hele tiden får fat i dem.
Foruden at den er fyldt med herlige indfald og ustyrligt morsomme replikker, særligt Robin Williams giver den gas som robotten Fender i filmens sjoveste øjeblikke, rummer filmen også en sympatisk socialistisk tanke, om at ingen levende væsener er eller burde være overflødige, og en anklage mod en egoistisk kapitalistisk livsanskuelse, hvor kun dem der i forvejen har for meget kan få. Det er der selvfølgelig intet nyt i og det kan lyde politisk korrekt og meget banalt, men ikke desto mindre er det evigt aktuelt.
Filmen er tæt på at få den maximale bedømmelse, men hvor meget jeg end kan rose denne film, så har den i filmens opbygning den svaghed, at man aldrig føler at den for alvor når at bygge op til klimaks og historien bliver dermed ikke forløst og fyldestgørende. Man føler ganske enkelt ikke, at den når at fange sin egen dramatik og den store fortælling som historien gemmer på, kommer på den måde til at virke mindre end den er tænkt.
28/10-2005
