Der var engang..
4.0
...et eventyr om en lille gris, der måtte gå så grueligt meget igennem
Filmens danske undertitel er ingen overdrivelse. Babe er virkelig kæk. Den er også en charmerende og initiativrig lille gris, der er hovedperson i et australsk eventyr. Eventyret starter, da Babe kommer til familien Hoggetts farm som ganske lille. Han savner sin mor, derfor adopterer fårehunden Fly ham og opdrager ham sammen med sine hvalpe. Hun opdrager ham dog ikke til at blive fårehund, men indskærper ham, at han skal kende sin plads. Alle dyrene har deres nøje udvalgte plads og rolle i hierarkiet på gården. Det skal der ikke pilles ved. Kun en enkelt rebel findes der, nemlig anden, der insisterer på at tiltuske sig hanens plads, ved at være den hurtigste til at gale om morgenen. Men den har de andre mere autoritetstro dyr kun foragt tilovers for.
Babe er ung og naiv og er - ved prøve sig frem - på vej til at finde sin plads i verden. Han er lykkeligt uvidende om, at hans skæbne og placering i rangordenen er at blive stor og fed og blive spist til jul. Han er også uimponeret af de regler og fordomme gårdens dyr er underlagt. For eksempel ser han ingen grund til at gøre som det er normen for fårehunde, at behandle fårene nedladende og brutalt. Han behandler dem med respekt og venlighed. Derfor vil fårene selvfølgelig hellere adlyde ham end de brutale fårehunde, som de kalder for ulve. Babe er med andre ord den ideelle fårehund - eller rettere fåregris. Men det er ikke den rolle han er blevet tildelt på forhånd og hverken mennesker eller dyr ser med milde øjne på dén, der sætter sig uden for normen. Babe må kæmpe mod fordomme på flere fronter og mod gårdkonens ønske om at spise ham som julemiddag.
Arvefølge til flot tradition
"Babe - Den kække gris" er baseret på en børnebog af forfatteren Dick King-Smith, men den kunne faktisk lige så godt være skrevet af selveste H.C. Andersen. Babe bliver ganske vist ikke til en svane, men til en fåregris. Ikke desto mindre er parallellen til "Den grimme ælling" oplagt. "Babe - Den kække gris" er en charmerende og vellykket børnefilm, der er sød uden at være kvalmende.
De medvirkende i "Babe - Den kække gris" er alle rigtige dyr - og rigtige mennesker. Ved hjælp er en blanding af modeldyr og computeranimation er der blevet manipuleret med deres mundbevægelser, så det ser ud som om, de virkelig snakker. Det lykkes forbløffende godt. Tilgengæld er den danske versionering ikke noget at råbe hurra for. Især når det er mennesker, der snakker, er det dårligt synkroniseret og virker kunstigt. Der er tydeligvis nogle episoder, der taber et komisk pust på grund af dette. Desværre sjuskes der alt for meget med danske versioneringer, med de store Disney-film som undtagelse. Selvom en film 'kun' er til børn, er det vel ikke for meget forlangt, at man laver en god versionering af en god film.
Filmens danske undertitel er ingen overdrivelse. Babe er virkelig kæk. Den er også en charmerende og initiativrig lille gris, der er hovedperson i et australsk eventyr. Eventyret starter, da Babe kommer til familien Hoggetts farm som ganske lille. Han savner sin mor, derfor adopterer fårehunden Fly ham og opdrager ham sammen med sine hvalpe. Hun opdrager ham dog ikke til at blive fårehund, men indskærper ham, at han skal kende sin plads. Alle dyrene har deres nøje udvalgte plads og rolle i hierarkiet på gården. Det skal der ikke pilles ved. Kun en enkelt rebel findes der, nemlig anden, der insisterer på at tiltuske sig hanens plads, ved at være den hurtigste til at gale om morgenen. Men den har de andre mere autoritetstro dyr kun foragt tilovers for.
Babe er ung og naiv og er - ved prøve sig frem - på vej til at finde sin plads i verden. Han er lykkeligt uvidende om, at hans skæbne og placering i rangordenen er at blive stor og fed og blive spist til jul. Han er også uimponeret af de regler og fordomme gårdens dyr er underlagt. For eksempel ser han ingen grund til at gøre som det er normen for fårehunde, at behandle fårene nedladende og brutalt. Han behandler dem med respekt og venlighed. Derfor vil fårene selvfølgelig hellere adlyde ham end de brutale fårehunde, som de kalder for ulve. Babe er med andre ord den ideelle fårehund - eller rettere fåregris. Men det er ikke den rolle han er blevet tildelt på forhånd og hverken mennesker eller dyr ser med milde øjne på dén, der sætter sig uden for normen. Babe må kæmpe mod fordomme på flere fronter og mod gårdkonens ønske om at spise ham som julemiddag.
Arvefølge til flot tradition
"Babe - Den kække gris" er baseret på en børnebog af forfatteren Dick King-Smith, men den kunne faktisk lige så godt være skrevet af selveste H.C. Andersen. Babe bliver ganske vist ikke til en svane, men til en fåregris. Ikke desto mindre er parallellen til "Den grimme ælling" oplagt. "Babe - Den kække gris" er en charmerende og vellykket børnefilm, der er sød uden at være kvalmende.
De medvirkende i "Babe - Den kække gris" er alle rigtige dyr - og rigtige mennesker. Ved hjælp er en blanding af modeldyr og computeranimation er der blevet manipuleret med deres mundbevægelser, så det ser ud som om, de virkelig snakker. Det lykkes forbløffende godt. Tilgengæld er den danske versionering ikke noget at råbe hurra for. Især når det er mennesker, der snakker, er det dårligt synkroniseret og virker kunstigt. Der er tydeligvis nogle episoder, der taber et komisk pust på grund af dette. Desværre sjuskes der alt for meget med danske versioneringer, med de store Disney-film som undtagelse. Selvom en film 'kun' er til børn, er det vel ikke for meget forlangt, at man laver en god versionering af en god film.
19/11-2018
