Et hjemmevideo-helvede
4.0
Glimrende Hollandsk film bruger filmmediet til det yderste, og får oven i købet fortalt en god historie.
På en flimrende smalfilmsstrimmel lægges den sidste hånd på en fødselsdagslagkage. Der er ni lys på kagen. En mor bærer smilende og forventningsfuldt kagen gennem et morgentomt hus, og åbner tyssende døren til pigeværelset. En 13-årig dreng ser forfærdet op fra sengen. Han kaster sig nøgen ud af sengen og prøver desperat at komme i et par bukser. Pigen trækker undskyldende sengetæppet op omkring sig for at skjule sin nøgne krop og ser bedende og forvirret ind i kameraet. Smalfilmsstrimlen løber ud og efterlader sig et stort spørgsmålstegn.
Disse smalfilmsbilleder dukker glimtvist op i Robert Westdiijk's debutfilm "Lillesøster". Han har kreeret en udfordrende og meget spændende film om en brors forsøg på at fastholde sin lillesøster på film såvel som i ånden.
Forfulgt af et kamera
Bevæbnet med et videokamera dukker Martyn, spillet af Hugo Metsers III, pludselig op i lillesøster Daantje's hjem i Amsterdam. "Lillesøster" er udelukkende filmet med Martyn's håndholdte kamera. Vi ser kun hvad han ønsker at se - og det er ikke så lidt. Martyn vil, fra han træder ind ad døren, forevige alt hvad søsteren foretager sig, skønt de ikke har set hinanden i årevis. Martyns frembusende og ofte uforskammede facon gør ham hurtigt til en pest for sine omgivelser. Det er ikke just kærlighed og respekt der præger søster/bror-forholdet. Kameraet bruges ikke kun til at registrere Daantje's liv men også som et våben . Hver intim situation spoleres ved kameraets tilstedeværelse.
Daantje, Kim van Kooten, og kæresten Ramon, dejligt øretævendeindbydende spillet af Roeland Fernhout, får ikke så meget som ét øjeblik i fred for Martyn's snagende kamera.
Daantje's omgangskreds forstår ikke et ord af, hvad der foregår. Hvorfor lader hun storebror og kamera forpeste og besætte sit liv? Venner og kæreste falder fra og Daantje er overladt til broderens mærkværdige lege. De gamle smalfilmsstrimler dukker op i ny og næ og giver et praj om, at episoder fra fortiden trænger sig på. Bror og søster er uløseligt men anstrengt bundet sammen, og et oprydningsarbejde venter forude med kameraet som løgnagtigt vidne. Le-vende billeder er de halve sandheders legeplads, og det må både Martjin og tilskueren sande.
Klodset men godt
Den debuterende instruktør Robert Jan Westdijk har styr på sine virkemidler. Brugen af det subjektive kamera giver historien et fantastisk løft og virker på ingen måde anstrengt. Klodset og voldsomt vælter man rundt i søsterens liv - helt i Martyns ånd. "Lillesøster" bruger ikke de grovkornede håndholdte optagelser som en del af det vanlige effektjageri, men som en integreret og naturlig del af fortællingen. Klippet groft og kantet, som var hele filmen optaget ud i en køre på et 90 min's videobånd og kastet lige i hovedet på tilskueren. Kort sagt en overbevisende historie, der bliver fortalt med ligeså overbevisende virkemidler.
"Lillesøster" har vundet et hav af filmpriser, og er en af de senere års største biograf-successer i Holland. Den fortjener et stort publikum i Danmark. Hjemmevideo kan også være andet end babyer, der slår hovedet ned i et klinkeguld ledsaget af dåselatter.
På en flimrende smalfilmsstrimmel lægges den sidste hånd på en fødselsdagslagkage. Der er ni lys på kagen. En mor bærer smilende og forventningsfuldt kagen gennem et morgentomt hus, og åbner tyssende døren til pigeværelset. En 13-årig dreng ser forfærdet op fra sengen. Han kaster sig nøgen ud af sengen og prøver desperat at komme i et par bukser. Pigen trækker undskyldende sengetæppet op omkring sig for at skjule sin nøgne krop og ser bedende og forvirret ind i kameraet. Smalfilmsstrimlen løber ud og efterlader sig et stort spørgsmålstegn.
Disse smalfilmsbilleder dukker glimtvist op i Robert Westdiijk's debutfilm "Lillesøster". Han har kreeret en udfordrende og meget spændende film om en brors forsøg på at fastholde sin lillesøster på film såvel som i ånden.
Forfulgt af et kamera
Bevæbnet med et videokamera dukker Martyn, spillet af Hugo Metsers III, pludselig op i lillesøster Daantje's hjem i Amsterdam. "Lillesøster" er udelukkende filmet med Martyn's håndholdte kamera. Vi ser kun hvad han ønsker at se - og det er ikke så lidt. Martyn vil, fra han træder ind ad døren, forevige alt hvad søsteren foretager sig, skønt de ikke har set hinanden i årevis. Martyns frembusende og ofte uforskammede facon gør ham hurtigt til en pest for sine omgivelser. Det er ikke just kærlighed og respekt der præger søster/bror-forholdet. Kameraet bruges ikke kun til at registrere Daantje's liv men også som et våben . Hver intim situation spoleres ved kameraets tilstedeværelse.
Daantje, Kim van Kooten, og kæresten Ramon, dejligt øretævendeindbydende spillet af Roeland Fernhout, får ikke så meget som ét øjeblik i fred for Martyn's snagende kamera.
Daantje's omgangskreds forstår ikke et ord af, hvad der foregår. Hvorfor lader hun storebror og kamera forpeste og besætte sit liv? Venner og kæreste falder fra og Daantje er overladt til broderens mærkværdige lege. De gamle smalfilmsstrimler dukker op i ny og næ og giver et praj om, at episoder fra fortiden trænger sig på. Bror og søster er uløseligt men anstrengt bundet sammen, og et oprydningsarbejde venter forude med kameraet som løgnagtigt vidne. Le-vende billeder er de halve sandheders legeplads, og det må både Martjin og tilskueren sande.
Klodset men godt
Den debuterende instruktør Robert Jan Westdijk har styr på sine virkemidler. Brugen af det subjektive kamera giver historien et fantastisk løft og virker på ingen måde anstrengt. Klodset og voldsomt vælter man rundt i søsterens liv - helt i Martyns ånd. "Lillesøster" bruger ikke de grovkornede håndholdte optagelser som en del af det vanlige effektjageri, men som en integreret og naturlig del af fortællingen. Klippet groft og kantet, som var hele filmen optaget ud i en køre på et 90 min's videobånd og kastet lige i hovedet på tilskueren. Kort sagt en overbevisende historie, der bliver fortalt med ligeså overbevisende virkemidler.
"Lillesøster" har vundet et hav af filmpriser, og er en af de senere års største biograf-successer i Holland. Den fortjener et stort publikum i Danmark. Hjemmevideo kan også være andet end babyer, der slår hovedet ned i et klinkeguld ledsaget af dåselatter.
19/11-2018