- Tåreperser? Jovist, men en god én! -
4.0
Minghellas film om en vansiret gentleman, der fortæller sin historie fra sygesengen, er en forførende og tragisk fortælling om ulykkelig kærlighed.
Temaet er måske nok fortærsket, men Minghella har alligevel skabt en seværdig film med store følelser og godt drama. Filmen genopliver det klassiske drama som vi husker det fra ”Borte Med Blæsten”, og det gøres elegant og med en fornem æstetisk sans, hvilket bl.a. kommer til udtryk i filmens udsøgte billedside.
Armbevægelserne er i perioder dog lige lovlig store, og filmen kan da også virke tung og sneglende sine steder, men som den skrider frem, fænger den gribende historie mere og mere, og en flot afslutning råder bod på de træge scener, som filmen nu engang har.
“The English Patient” lever ikke helt op til de mange oscars, den i sin tid høstede, men den gode historie fornægter sig ikke, og som kærlighedshistorie er det en af de mere modige og dybsindige af slagsen, og netop derfor bør den ses.
Temaet er måske nok fortærsket, men Minghella har alligevel skabt en seværdig film med store følelser og godt drama. Filmen genopliver det klassiske drama som vi husker det fra ”Borte Med Blæsten”, og det gøres elegant og med en fornem æstetisk sans, hvilket bl.a. kommer til udtryk i filmens udsøgte billedside.
Armbevægelserne er i perioder dog lige lovlig store, og filmen kan da også virke tung og sneglende sine steder, men som den skrider frem, fænger den gribende historie mere og mere, og en flot afslutning råder bod på de træge scener, som filmen nu engang har.
“The English Patient” lever ikke helt op til de mange oscars, den i sin tid høstede, men den gode historie fornægter sig ikke, og som kærlighedshistorie er det en af de mere modige og dybsindige af slagsen, og netop derfor bør den ses.
03/11-2005
