Til døden os samler
4.0
Denne gang vender Tim Burton lidt mere tilbage til rødderne med voksanimationsfilmen “Corpse Bride”, der ligesom den fænomenalt flotte “Nighmare before Christmas” dyrker det gotiske og kolde for at fortælle en varm og hyggelig historie. Det er dog lidt uretfærdigt at sammenligne med “Nightmare Before Christmas”, der er et par klasser over “Corpse Bride”.
Den stille og klumsede Victor van Dort (Johnny Depp) sættes af sine forældre til at indgå et arrangeret ægteskab med ligeså stille og sky Victoria Everglot (Emily Watson). van Dort-familien er rig, men uden adel og ære. Everglot-familien har mere end nok stolthed, men ingen penge. Victoria og Victor gør et ganske godt par, men hele arrangementet gør Victor nervøs. Da han aftenen før ægteskabet øver sig på ægteskabsløfterne alene i skoven, sætter han tilfældigvis ringen på fingeren af Corpse Bride (Helena Bonham Carter/ Hvad kan man kalde Corpse Bride på dansk? Evt. ligbruden? Kadaverkællingen?), som tager imod hans utilsigtede ægteskabstilbud. Derfra starter den musikalske historie om et traditionelt trekantsdrama, sadistiske mord, og de levende døde der bringer liv hos de levende.
Specielt det sidste er sjovt og interessant. Der er meget mere liv og glade dage hos de døde end hos de levende, der omgivet af grå, grå og atter grå farver sætter formaliteter og moral højere end livsglæde. Derimod er de dødes by fuld af farver og magi. Jeg forestillede mig, at de døde i dette tilfælde er de fattige sigøjnere i samfundet, hvor de levende er overklassen og herskerne. Dette gør historien om Corpse Bride desto mere tragisk. Men det ville jo være en visuelt kedelig fortælling, hvis Burton gik efter realisme, og heldigvis er der masser af leg med de gamle knogler i filmen.
Måske har filmen ikke det samme impact som “Nightmare Before Christmas”, som nok vil blive set de næste mange årtier, men ikke desto mindre er “Corpse Bride” en vellykket film i mine øjne.
Den stille og klumsede Victor van Dort (Johnny Depp) sættes af sine forældre til at indgå et arrangeret ægteskab med ligeså stille og sky Victoria Everglot (Emily Watson). van Dort-familien er rig, men uden adel og ære. Everglot-familien har mere end nok stolthed, men ingen penge. Victoria og Victor gør et ganske godt par, men hele arrangementet gør Victor nervøs. Da han aftenen før ægteskabet øver sig på ægteskabsløfterne alene i skoven, sætter han tilfældigvis ringen på fingeren af Corpse Bride (Helena Bonham Carter/ Hvad kan man kalde Corpse Bride på dansk? Evt. ligbruden? Kadaverkællingen?), som tager imod hans utilsigtede ægteskabstilbud. Derfra starter den musikalske historie om et traditionelt trekantsdrama, sadistiske mord, og de levende døde der bringer liv hos de levende.
Specielt det sidste er sjovt og interessant. Der er meget mere liv og glade dage hos de døde end hos de levende, der omgivet af grå, grå og atter grå farver sætter formaliteter og moral højere end livsglæde. Derimod er de dødes by fuld af farver og magi. Jeg forestillede mig, at de døde i dette tilfælde er de fattige sigøjnere i samfundet, hvor de levende er overklassen og herskerne. Dette gør historien om Corpse Bride desto mere tragisk. Men det ville jo være en visuelt kedelig fortælling, hvis Burton gik efter realisme, og heldigvis er der masser af leg med de gamle knogler i filmen.
Måske har filmen ikke det samme impact som “Nightmare Before Christmas”, som nok vil blive set de næste mange årtier, men ikke desto mindre er “Corpse Bride” en vellykket film i mine øjne.
04/11-2005
