En ny Kurosawa

6.0
En utrolig smuk og enkel film om de buddhistiske idéer, såsom karma, livets hjul, befrielse fra begæret, Buddha-sindet, og meget andet. Men der er ingen direkte antydninger om reinkarnation, og det er tydeligt at manuskript-forfatteren og instruktøren har et udogmatisk forhold til religionen. Filmen handler om livet i det hele taget. Den er billedskøn, har stor tyngde, og gør dybt indtryk. Den gamle munk er iøvrigt perfekt til rollen. Læg lige mærke til hans blik, det kan umuligt være spil.

Man kan måske nok sige at filmen er lidt stilistisk i al sin enkelhed, men det har jeg personligt ikke noget imod. Der er et par scener jeg rystede lidt på hovedet af, men det hører til småtings-afdelingen.

En film af Kurosawas kaliber. Meget mere japansk end kinesisk (hvilket jeg absolut ser som et plus).

Forår, Sommer, Efterår, Vinter... Og Forår